x
Per Vers & Venner – streamets mester

Per Vers & Venner, Godset, Kolding

Per Vers & Venner – streamets mester

Anmeldt af Peter T. Aagaard | GAFFA

(NB: koncerten foregik den 26. maj, men grundet sygdom kommer anmeldelsen først nu)

Når man kigger tilbage på, hvad der er sket, mens vi har været lukket inde, er der ingen tvivl om, at der er nogle kunstnere, der skiller sig ud. En af dem er Per Vers, der i corona-perioden har formået at udgive to album på vinyl til online begivenheder med live-koncerter, auktioner, interviews og selvfølgelig interaktiv freestyle. Han har kort sagt været streamets mester. 

Det er nærmest på dagen et år siden, jeg sad i en lille Hyundai i Kastrup Lufthavn med mine ekspapunger og hørte Malk de Koijn over bilradioen, mens vi gloede på dem på scenen gennem forruden. På det tidspunkt var den eneste tilladte interaktion at rulle vinduet ned og vifte med nakkestøtten. Crazy times.

Nu står vi på kanten af normalitet. Det føles som om, vi bliver sluppet løs til livekoncerter lige om lidt. Men på falderebet har Per Vers et ekstra es i ærmet. Hans nye udgivelse 45 Omdrejninger lanceres nemlig i en særlig version til en koncert på Godset i Kolding med et begrænset publikum, men vigtigst selvfølgelig på stream. 

At Godset er valgt, skyldes, at de har kamp-investeret i streamingudstyr under lockdownen, hvilket tjener både by og spillested til ære. Dermed er der dømt spraytrip til Kolding. Og da jeg indfinder mig på pladsen blandt de 50 andre publikummer, føles det faktisk som at skulle til koncert igen. Endelig.

Galgenhumor og tonstung hiphop

Både for det fremmødte og online-publikummet starter showet dog på skærm, hvor Per Vers toner frem, mens han rapper “Grav din egen grav”, det hidtil eneste udsendte nummer, foran et graffiti-piece. Det er en melankolsk, dyster sag, produceret af Portisheads Geoff Barrow og det skal vise sig, at triphop-mesteren ikke er den eneste stjerneproducer på det nye album. 

Herefter kommer Per Vers selv på scenen og rapper det eneste nummer fra hans mund, der ikke er en del af albummet denne aften, nemlig den forrygende “Alt er ved det samme”, hvor han hylder Kolding-legender som Jan Malmø, Skagarack og DJ Static over et beat fra sidstnævnte. Han sniger også en lille freestyle ind, hvor han filosoferer “tracket er fra 2012, det var dengang der var noget der hed Fona / nu er der kun corona”, og i det hele taget virker han i sit es.         

Ligesom på pladen får Jeppe Jay-B Bisgaard posthumt lov til at sætte ord på Pers kvaliteter, og der er ingen tvivl om, det er en co-signing, der vejer tonstungt i hiphopland. Før han fortsætter med et nyt nummer, får vi denne galgenhumoristiske advarsel: 

“Du får corona, hvis du synger med, og eftersom ingen kan synge med på de her sange, er det her den mest coronasikre koncert… like ever!” Så er stilen ligesom lagt.

Sorgromantikeren gør den groteske smerte underholdende 

Et af numrene fra “45 Omdrejninger” følger. Det er “Sindssyg sæson”, hvor han reflekterer over 2020. Og hvis man selv troede, man havde et lorteår krænger Per Vers hjertet ud og rapper om sin fars død, sine børns sygdom og årets generelle vanvid. Med albummets undertitl “Covid Collabs” og ikke mindst “Tungsind & mundbind”, vidste man nok godt, at det ikke var lutter lagkage, vi skal nyde:

“Det var så min årsrapport:
Kort version: det var fucking hårdt

Skulle jeg ikke bare lave sådan noget grineren musik
Ligesom Tessa og Suspekt og snakke om min pik?
Okay så lad mig snak’ om den, ikke hvordan jeg får den suttet
Lad mig være hudløs om hvordan mit år år slutted
De hakked hætten af hovedet, den var blevet for snæver
Bare jeg tænker på det kan jeg mærke mine knæ blævrer”.

At der tilføjes bluestrompet live fra Six City Stompers' Peter Marott gør, at musikken og lyrikken går endnu mere under huden.  Per er tidligere blevet kaldt en sorgromantiker, og som sin homeboy Erling Jepsen formår han at gøre den næsten groteske smerte vedkommende og, tør jeg sige det, underholdende. 

Per Vers har sat det sygeste hold som Sepp Piontek

Langsomt løftes sløret for albummets indhold. Efter eget udsagn har Per sat “det sygeste hold som Sepp Piontek”. Udover de rappende gæster Pede B, Loke Deph og Khal Allan er der på producersiden besøg fra backpacker-heltene Nottz, Brainorchestra, J-Zone og beatbox fra britiske Killa Kela. Og så er der gudhjælpemig et beat fra ingen ringere end salig J-Dilla, der via moderen er havnet på Pers skive og har fået titlen “Kartoffelhånd”. Det en kosteligt funky produktion med alle de klassiske kendetegn, som Per krydrer med smågenialiteter som: 

“Fresh som Mannie fra Cash Money / Jeg' gammel skole, ligesom asbest / Aldrig sig altid, men det' så længe jeg planlægger at være her / Politiken syv hjerter, Gaffa syv stjerner!”

Det hidtil uhørte stjernestøv fra de amerikanske producere ville ingenting være, hvis sangene ikke holdt, og det gør de i den grad. At Per Vers byder mesterrimeren Khal Allan og den unge himmelstormer Loke Deph op til dans, vidner om, at han stadig har tillid til egne evner på mikrofon, for de kan outshine de fleste.

Showet er organiseret, så gæsterne også får lov at spytte et par af deres egne numre, og det er en fornøjelse at høre numre som “Med måde” og “Paris” live og høre, hvordan deres sprog og flow også har sat et aftryk på Per Vers’ nutidige version, ligeså vel som han har påvirket så mange danske rappere. Den fabulerende, næste MF Doom’ske “Lalandia” med Khal Allan og det hardcore flowtrack “Stol i face” med Loke Deph er Per Vers i absolut lyrisk topform. 

Åh gud, hvor har jeg savnet livemusik

Helt i symbiose går han dog allermest med isbjørnen Pede B. Triple-crown MC’s Fight Night champen er blevet kaldt verdensmester i dansk rap, og han og Per Vers har så meget fællesgods, at de som to gamle boksere gør hinanden bedre, punchline for punchline. De fremfører det nye nummer “Så’n der”, men allermest gang i publikum kommer der, da de slippper freestylen løs. Kyndigt ledt af Turkman Souljah på pladespillere kaster de rim frem og tilbage, og helt forskruet i nuet bliver det, da de spotter en superfan på første række, der ikke blot bærer begge rapperes merch, men også har deres logoer tatoveret(!):  

Per Vers: “Du bærer min cap og det er ikke for børn / du bærer Pedes T-shirt den store isbjørn /... Nu siger jeg lige mojn / homie! han løfter lige op i trøjen / Nu får jeg virkelig ekstra anti-blues / homie! Du rocker Pedes tus! / Dit motherfucking svin! / lige ved siden af har du også min!” 

Pede B: “Det kan du tro, jo / homie rocker både dit og mit logo!”

Åh gud, hvor har jeg savnet livemusik.

Lirum og larum i feltet mellem Kvium og Ranum 

Som koncert er det en helt igennem forrygende musikalsk rejse, hvor Per Vers har publikum i sin hule hånd, og han har ikke engang behøvet at spille kaffesangen. Den selvrevsende sorgbehandling på mikrofon kommer til tider uhyggeligt tæt på, og til andre tider er der smæk på underholdningen og ordspil for alle pengene.   

Som event er det næsten endnu mere medrivende. Det er rørende at se, hvordan ens sidemakker bliver mere og mere gejlet op til at købe special edition-vinylen med coveret af tegnefilmstegneren Hans Ranum, hvor Per og vennerne allesammen ligner karakterer fra Family Guy. Senere kommer den officielle udgave med cover malet af Michael Kvium, kendt for sine morbide menneskeskildringer. 

Per Vers’ album “45 omdrejninger” placerer sig i feltet mellem Kvium og Ranum. Uanset hvilken del man er til, går man hjem med punchlines, der ramte lattermusklerne, fede beats, der gik i hoften og vedkommende, skræmmende fortællinger, der ryster sjælens spejl. 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA