x

Green Day
Nimrod

Green Day: Nimrod

GAFFA

Album / Warner
Udgivelse D. 11.02.1998
Anmeldt af
Keld Rud

Det undrer mig, at Green Day altid er blevet sammenlignet med de engelske.punkbands fra halvfjerdserne. For mig at se har den californiske trio musikalsk.mere til fælles med The Knack end med Sex Pistols og The Clash. Det er.mere powerpop end punk. Der er ikke rigtig nogle steder, det bliver så.beskidt, at man bliver stødt. Teksterne har måske en snert.teenage-desperation, men indhyllet i de farverige videoer går det lidt.tabt i teenagefester og -romancer. Mere plastik end stenbro. Det bringer os.frem til Nimrod, der vel nok er Green Days musikalsk pæneste album.til dato. Lad det være sagt med det samme: Det er bestemt ikke noget.dårligt album. Der er masser af den slags melodier, som man godt kan lide.at nynne i bruseren eller til opvasken. Oven i købet er der også.nogle overraskelser i form af den instrumentale Last Ride In og King.For A Day, hvor der flirtes lidt med blæsere. For mig står og.falder det hele bare med, at musikken affinder sig med at træde vande..Der er ikke noget nyt at hente overhovedet. Det havde sådan set.været i orden, hvis Green Day virkelig tog tyren ved hornene, men deres.musik er slet ikke beskidt nok. Der er ikke hvæs nok i.forstærkerne. Produktionen er lidt for MTV-venlig. Billy Joe lyder slet.ikke arrig nok. Der er for meget punk light og ikke nok punk ultra..Hjørnerne er slebet så glatte, at alle kan være med. Alt det.betyder, at Nimrod på ingen måde gør ondt, tager.hårdt nok fat og rammer plet de steder, der ville få mig til at.skrige af begejstring. Men det er OK musik til bilradioen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA