x
Prince: Welcome 2 America

Prince
Welcome 2 America

Forglemmeligt værk fra Princes skuffe

GAFFA

Album / NPG Records/Sony Music
Udgivelse D. 30.07.2021
Anmeldt af
Simon Boertmann Brüel

Siden Princes død for fem år siden er der kommet en lind strøm af udgivelser med materiale fra hans omfattende overskudslager af uudgivet materiale. Mens de hidtidige posthume udgivelser har været sammensat af boets musikalske kuratorer – tematisk, som vedhæng til Princes tidligere hovedværker eller i form af hele øvesessions – får vi med den seneste plade, Welcome 2 America, for første gang et komplet, færdiglavet, uudgivet album fra Princes hånd, indspillet i 2010.

Og lad det være sagt med det samme; det er en blandet fornøjelse. Eller sagt på en anden måde: Det er måske ikke så stort et mysterium, at Prince lod Welcome 2 America ligge i skuffen, som det for eksempel bliver gjort til i de pladeselskabsproducerede podcasts, der har ledsaget udgivelsen.

Efter Princes første cirka 10 år, hvor stort set alt, han udgav, var mesterligt, kunne man med rette begynde at tvivle på mandens evne til at bedømme kvaliteten af sit eget materiale, mens der blev længere mellem de gode plader – en tvivl, der kun er blevet bestyrket af de seneste år at høre nogle af de fantastiske sange, han af uransagelige årsager aldrig udgav, mens han var i live.

Men Welcome 2 America tyder faktisk på, at Princes kvalitative kompas måske ikke var helt galt til sidst, for de nok to bedste sange på albummet – ”1000 Light Years from Here” og ”When She Comes” – nåede han selv at udgive på sin svanesang, HitnRun Phase Two, der udkom et halvt års tid før hans død. Samtidig sparede han os for enerverende og gumpetunge sange som ”Hot Summer” og ”Yes” samt en helt forfærdelig coverudgave af Soul Asylums ”Stand Up and B(e) Strong”, som er med til at gøre Welcome 2 America til en meget ujævn oplevelse.

Prince havde til indspilningerne samlet en trio bestående af sig selv, bassisten Tal Wilkenfeld og trommeslageren Chris Coleman, som medvirker til at give pladen en levende og lækker lyd, men det er, som om produktionen – som Princes mangeårige samarbejdspartner Morris Hayes har stået for en del af – er blevet for poleret og skabelonagtig. Sammen med pladens gennemgående mangel på mindeværdige melodier giver det en følelse af at indtage tomme kalorier, mens man lytter. Numre som ”Check the Record”, ”Running Game (Son of a Slave Master)”, ”1010 (Rin Tin Tin)” og ”One Day We Will All B Free” indeholder groovy riffs og en umiddelbar iørefaldenhed, men ikke længe efter pladen er slut, er de fordampet fra hukommelsen igen.

På flere af numrene på Welcome 2 America er Prince i det samfundskritiske hjørne, hvor racisme, religiøse dogmer og multinationale selskabers kommercialisering af vores dagligdag får kniven. Det er alt sammen meget sympatisk (især hvis man et øjeblik glemmer, at afsenderen selv var en religiøs dogmatiker, som gladeligt solgte sin musik til reklamer), men Princes kritik er desværre for det meste så uelegant formanende og paroleagtig, at han mest af alt kommer til at lyde som en forælder, der beder sine børn om at slukke for mobilen.

For Prince-samlere er Welcome 2 America en fin manglende puslespilsbrik i det store billede, der er ved at blive samlet af hans overvældende produktion. Som enkeltstående værk betragtet ville det ikke have været et stort savn, hvis Welcome 2 America var blevet i skuffen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA