x
"Fuck det, jeg tager en øl"

Cheff Records, Øresound Festival, Tiøren, Amager

"Fuck det, jeg tager en øl"

Anmeldt af Elias Kvist | GAFFA

Jeg har svært ved ikke at være biased på vej ind til jubilæumskoncert med Cheff Records, den første sammenslutning af fire danske hitmagere i otte år. Det kommer sig nok af, at jeg ikke kan forestille mig mine teenageår uden dem. Diverse gymnasiefester, private arrangementer og snuskede diskoteker var altid farvet af TopGunns oneliners, KIDDs attitude eller Klumbens baskerjam, altid tilsat et strejf af Eloqs produktioner. De malede en usikker ungdoms forestillinger om fester, damer og sprut i lange baner, uden rigtig at tilkendegive bagsiderne af, hvad det indebar: at blive voksen.

Nu står de selv i suppedasen. Ti år er gået siden stiftelsen. Nogle vil vove at påstå, at deres største hits er bag dem, men det er altid en farlig leg. I Øresounds poptema har de dog fundet en hjemmebane og hyldest, der er lige præcis, hvad man kunne have ønsket for en gruppe drengerøve med en masse (!) hits i bagagen.

I et semivådt terræn er alderssegmentet steget en smule. Kollegaforsamlinger og kulturturisme-stemning har erstattet Urban-dagens gymnasiefauna. Måske er det et testamente, et show hvor man skal se tilbage på de akavede ture på dansegulvet og fjollede vrik, tisken om lyrik og skrål, der altid fulgte Cheffs sange. Men nye vinde blæser nu i kvartetten, og et album er på vej. Det er dog ikke aftenens tema på nogen vis.

August Janson aka Eloq træder ind på en gigantisk dj-platform, mikser drilsk med tonerne til ”Kysset med Jamel” (gennembrudshittet, der sparkede gang i YouTube-æraen af dansk musik), inden Nicholas Westwood spæner ud på scenen og sætter et rabalder i gang. Han løber en runde tilbage for at give plads til Christian Andersen, som entreer med ”Kriminel” fra 2012-albummet Fra Klumben til Pladen. Runden gentages, nu med Oliver Gammelgaard, der med et glimt under solbrillen har ændret titelnummeret ”21” fra debutalbummet samme år til ”31”. Det er de gamle plader der skal vendes, en tour de force i selskabets historik. En sang til hver-møllen gentages med ”Gør min ting” (KIDD), ”Hjerte” (Klumben) og ”Ingen andre” (TopGunn). Pladen vendes, som stod man til festen igen og ventede på, hvad der nu skulle komme i rap, og en fest får vi også fra scenen.

Uden alvorligt playback spiller hver artist sammen om deres egenskab af partystarters i hver deres vejbane. ”Hobby” med Klumben fremhæver Andersens mindre statur og armsving som en dancehall-afficionado, der er så genert om sit udtryk, at det bliver hans stærkeste force. Westwoods ”Brunt Øje” er vandmærket af KIDD, Danmarks fineste bud på en hofnar, men med brug af ironien som en spiddende karikatur på branchens bornerthed. Gammelgaards ”Tilbud” er ængstelig drenget energi, kikset, men bedårende. Det er som at drikke en tilpas cremet White Russian at se dette trekløver på scenen, da de som gamle venner kæler for hinandens detaljer uden at overdøve nogen.

Men de vil stadig være in. ”Bare dans”, en af de nyere singler fra Kidd, som sendes ud over Tiøren, står som eksempel til det. Humlen med gruppens optræden her til aften er blot, at lige så snart genkendelsens glæde ved hittet fordufter fra pladsen, så mister de momentum. Det kræver tid at komme tilbage, og en spøjs blanding af tung bas og samba-guitar gør ikke lige tricket for gæsterne, der vil glædes ved gensyn. Men charmen er konstant i top fra scenen, og idet ”Kongens Have” og ”Ryst Pagne” (hvor der ganske rigtigt rystes pagne på scenen) dropper, genoprettes balancen på scenen mellem erfaring og forventning.

”Evig kærlighed” sendes nu af sted, en gammel Kidd-perle fra debuten Greatest Hits samler just heller ikke samme gehør som den efterfølgende ”Fetterlein”, da den først brager ud af højtalerne. Rullen spilles om igen med TopGunn, da ”Nik & Jay” uden Benjamin Hav ikke helt sætter fut i fejemøget. Men så ligger ”6 liter” og ”Man kan ikke stole på en pige med en lille røv” lige i baglommen, og så er intet tabt, heller ikke selvom ”Sport” (også uden Branco) efterfølgende lider samme skæbne.

Klumbens repertoire er unægtelig heller så bredt uden hjælp fra siden, så hans sidste solo-materiale hjælpes på vej med samarbejdspartneren Raske Penge igen og så Eloq, der laver et techno-spin til højrebenet på ”Rundt” og ”Faxe Kondi”. Herefter slukkes lyset til lyden af en hilsen fra Ghostface Killah (hvad den laver i showet har jeg ikke rigtig nogen ide om), før de store skyts hives frem.

”Ikk lavet penge” blæser alle lyttere til råb og hop, og ”Dejlig” følger pænt trop uden skavanker. På det her tidspunkt er Eloq nået så langt med ind i balladen, at dj-pulten næsten står tom i flere numre ad gangen, og det er en nærmest nuttet indlevelse, der foregår og føles meget velkomment som tilhører. ”Det’ så svært at være så god” giver samme følelse af årene der er gået, og sammensuriet af lange aftener uden en stopknap fuldemandsløjer og åndssvage episoder summes let og elegant op af Andersens statement til cirkusset:

”Fuck det, jeg tager en øl.”

Jeg kan ikke få øje på nogen på pladsen, der ikke har samme følelse. Og som trip trap træsko er vi nu nået op til 2020’erne. Nu skal de bevise, at de stadig har greb om de hitilister, de domineret i 10’erne. Den nyeste single ”Senere” med hele labelet som afsender falder en kende til jorden uden bestemt modtager i skaren. Men igen har de flere tricks i ærmet, da Westwoods ”Buongiorno” nu baner vej for dans og leg igen. Slutteligt er ”Sender mig til Månen” nu det samlingspunkt, som kvartetten hænger deres frugter på, og med endnu en techno-whammy som lukker synes hitsmedene i gode hænder. Holdet takker af, Amager har danset og sunget, og min og manges nostalgi blev vakt til live denne lørdag aften. Måske kender hits bare ingen alder.

Sætliste:

Kysset med Jamel
Kriminel
21
Gør min ting
Mit Hjerte
Ingen Andre
Hobby
Tilbud
Brun Øje
Bare Dans
Kongens Have
Ryst' Pagne
Evig Kærlighed
Fetterlein
Nik & Jay
6 Liter
Man kan ikke stole på en pige med en lille røv
Sport
Rundt
Faxe Kondi
Ikk' lavet penge
Dejig
Det' så svært at være så god
Senere
Buongiorno
Sender mig til månen


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA