x
Rasmus Walter: Oceaner af tid

Rasmus Walter
Oceaner af tid

Modent, minimalistisk nyt fra troubadouren

GAFFA

Album / Playground Music
Udgivelse D. 13.08.2021
Anmeldt af
Ivan Rod

Det er 20 år siden, han første gang markerede sig på den danske musikscene som en ikke bare habil, men talentfuld sangskriver, sanger og musiker. Den gang var det i og med orkesteret Grand Avenue.

Efter ti år gik han solo – soloalbumdebuterede med Rasmus Walter i 2011 – og hans solosange er siden blevet streamet millioner af gange; har solgt til guld- og platin; og dét både som følge af hans talent og som følge af hans evne til at lægge sjæl i sangene – f.eks. i radiohits som ”Endeløst”, ”Dybt vand” og ”Verden i stå”.

Derfor er det værd at stoppe op og lytte, når han udsender nyt. Og Oceaner af tid? Det er nyt – et nyt, minimalistisk album (det sjette) med enkle sange og enkle melodier. En let aflæselig sag. Men ikke desto mindre et album, der også er gode kalorier i. Et album, der befæster Rasmus Walters position på musikscenen.

Ganske vist er ikke alle numre lige vellykkede, men åbningsnummeret, ”Jeg drømte om en rød lavt hængende sol”, er en perle. Nummeret var i en tidlig udgave en hyggelig godnat-sang til hans to børn, men som det fremstår nu, er det en ørehænger, et begavet lille kunstværk om det at glide fra hinanden.

Helt generelt handler hans nye tekster om følelser, relationer, håb og tab. Det er temaer, han altid har mestret. Men, som titlen næsten antyder, så er der også sket noget. Måske er hans tempo sænket. I hvert fald er udtrykket blevet mere akustisk rendyrket. Og det klæder hans sange – den mere kantede, håndholdte tilgang. Et nummer som ”Indtil du kommer hjem” er nok tilsat strygere, men det er især klaveret – det enkle, indledende klaver-akkompagnement, der giver nummeret sjæl. Rasmus Walters stemme, hans fraseringer og let melankolske, vokale bidrag tilfører bare – sammen med akkompagnementet – en større troværdighed.

En popballade som ”Før du vågner op” er mere stringent, konventionel. Men stadig velturneret. Til gengæld kunne jeg godt have undværet de tre korte, jazzede/kammermusikalske interludes, som albummet også rummer, for vel er de som isolerede størrelser fornemme, men hvad skal de tilføre albummet som helhed? Jeg ved det ikke. Til gengæld ved jeg, at Oceaner af tid vidner om, at Rasmus Walter er modnet som kunstner.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA