x
Guddommelig røst løfter sjæle helt ud til kravebenene

Eivør, Posten, Odense

Guddommelig røst løfter sjæle helt ud til kravebenene

Anmeldt af Adam Bouttai | GAFFA

Arkivfoto

Winter is coming. Med sig bringer den forkølelse og beruselse. Denne fredag aften er der bebudet overjordisk røst fra en anden dimension, men godt nok inden for Rigsfællesskabets grænser. Efter en lettere udskudt tourstart grundet sygdom kan aftenens indviede dykke ned i mørket og trækkes op ad Jakobsstigen til et rige af himmelsk tonalitet. 

Kvart i ni indtræder færørske Eivør Pálsdóttir flankeret af sit tre personer store live-band badet i samtlige af den sorte farves 254 storslåede nuancer. Forinden er publikum blevet fornemt trakteret med afvæbnende charme, nordisk friskhed og blændende banjospil med Lucky Los 24 minutters solo-optræden.

Trommeslager Per Ingvald H. Petersen lander gedigne sekvenser med elementer både fra den digitale og analoge verden på åbneren "Mánasegl". Samme emulgering er at spore i vokalen, der under dette nummer er tillagt lette doser af farvende vocoder modulering.  Eivør griber til Jazzmaster-strenge, og et allerede sauna-varmt basniveau kan med lethed få betonvæggene til at vibrere. Falsetfraseringerne rammer med opløftende effekt. Eivørs Jazzmaster bibringer tiltalende klange i et tungt univers, hvor massiviteten af lydbilledet afbalanceres af vokalens autoritative magt under "Let It Come". 

Samtlige guitarbånd files ned fra øverste oktavregister, mens denne gigantiske start cementerer et band, der brænder fuldstændigt igennem Postens betonfacader. 

Eivør trækker den tidsopløsende diskografi et halvt årti tilbage til Slør på "Brotin". Sangen dedikeres fra scenen til alle misfits. For at parafrasere Eivør, så lander løsningen på at danse i mørket og danse sig ud af natten for at se solen. En solid basgang i sjæler-tempo løfter denne fine rock-ballade med jukeboks-potentiale i Torshavn til en formfuldendt afrunding af koncertens introducerende bemærkninger. 

Shamantromme, balsam til sjælen og a crazy little thing called love
Æteriske kraftudladninger på vokalfronten leveres indkapslet af taktslag på Eivørs shamantromme under "Salt". Tracket markerer en tidlig invitation til trance. Den kritiske stemme i baghovedet melder sig med diverse konspirationsteorier. For er dette i virkeligheden et styks spirituelt ritual, hvor kollektive sjæle får en kogevask til at krympe egoet og gøre sjælen optisk hvid? Begrebet balsam til sjælen når i hvert fald akkurat at snige sig ind på notesblokken inden introduktionen af en række kærligheds-tracks. 

En gordisk knude af emotioner løsnes under "Only Love". Det populærmusikalsk-tenderende uh-uh-uh samplekor under nummeret erstattes sømløst af "Lívstræðrir". Fra flygtig forelskelse til tårer, der falder ned ad Thors kinder. Ja, selv lynnedslagsguder kan ikke se sig fri fra en afvæbnende færd igennem følelsesregistret.

Tager man et blik på Eivørs bagkatalog, så kommer lytteren vidt omkring. Et prædikat som "vidtfavnenede" er tidligere brugt om Eivørs seneste album Segl. Det er faktisk lige-ved-og-næsten, at jeg vil skyde altfavnende ind i ligningen. Med en sætliste, der skifter mellem færøske og angelsaksiske gloser, store stemningsskift samt genreafsøgninger, så forekommer helheden som et homogent blandingsprodukt med nordisk æstetik. Om skiftene så sker fra musikalske panoramaudsigter, hvor Yggdrasils guder har begået landskabsarkitekturen eller blot (mere) genkendelige narrativer om, hvad hjemve eller et tilfældigt blik kan gøre, så lykkes Eivør. 

På "Í Tokuni" får publikum serveret dundrende off-beat synkoper og temposkift med maksimal indgydelse af musikalsk ondskab i folktronica-hybriden. De overjordiske fraseringer skaber med messende energi tranceindgydende momenter.

"Trøllabundin" efterlader publikum præcis, som titlen antyder. Nuvel, publikumsknævren under trackets outro giver stort set hele Posten en kedelig afslutning på dette nummer. Der skal dog ikke bruges dyrebar spalteplads på sådanne sager, når en åbenbaring står foran én. Prophet-lydflader og nænsomme tangentanslag afløses af synteser i stereopanorering fra bassist Mikael Blaks synth. Den cinematiske dimension opløftes af falsetfraseringer og vibratos, der opbyder til himmelfart i fugleflugt mod Sankt Peters porte. 

Totaloplevelse med berusende New Nordic kakafoni

Encore-sekvensen starter på "Verd mín" i soloformat med Jazzmaster som eneste akkompagnement. Fornemt pizzicato fingerspil og storladen rumklang trækker publikum op ad den emotionelle rutschebane, inden bandmedlemmerne igen kan genindtage positionerne.

Guitarheltinden Eivør kan rive sidste stik hjem med kakofoni og en decibelmåler, der peaker under "Falling Free". Guitarbånd slibes igennem med slidetekniske færdigheder i denne afsluttende rejse igennem FX-pedallernes smukke ekkodal. I ypperste new-nordic/Sigur Rós-stil skabes det atroværdige bleeding ears fænomen gennem en perfekt ordnet verden af massiv og bestialsk tonalitet. Der kan efter 97 minutters konsekvent magtdemonstration takkes af. 

Udover et velspillende band må der falde en akkoladeregn over det fremragende lys- og lydarbejde. Veltilrettelagte black-outs og fremragende brug af Postens lysmateriel medvirker til en visuelt blændende totaloplevelse. En smule momentarisk knas på lydanlægget er i den absolutte petitesse-afdeling, hvad angår fremragende lyd. Man kan være modstander af den odenseanske letbane, men når der for-one-night-only er anlagt en direkte rute til englerøsters arnested, så kan Odense alligevel være stolte af transportmulighederne. 

Rigsfælleskabets vigtigste våben
Et publikum på et par hundrede sjæle har ageret crash test dummies på Europa-tourens blot anden koncert. Denne aftens show har været en decideret ud-af-kroppen-oplevelse. Den type koncert, hvor man må være ekstra påpasselig i garderoben med at have husket frakke, halstørklæde og rette legeme. Med så mange sjæle i udstrakt arm, kan menneskelige fejl ske. Skulle folk mod forventning være vandret uforvarende hjem uden sjæl og bevidsthed, så holder Posten ekstraordinært åbent for afhentning af åndeligt hittegods fra 16:00.

Med kun halvdelen af Postens reelle plads i spil grundet belægningen er der til aften skabt en fortættet intensitet med kun ganske få aberdabeis. Ingen af disse kan tillægges artisternes skyld. Verdslige fænomener som publikumsknævren, politisirener med dertilhørende dopplereffekt samt få momenters knas på anlægget er de få momenter publikum publikum er blevet revet ud af kollektiv trance. 

Eivørs koncert-produkt er et match made in heaven for enhver, der ønsker lidt frigørelse fra virkeligheden. Enhver indløst Eivør-billet kommer med GAFFA-garanti om følgende: Din musikalske sjæl kommer ud af foretagendet i lige dele sekulært kaos og intergalaktisk orden et sted imellem en færøsk bjergside og foden af Yggdrasil. Totaloplevelsen er uundgåelig. Eivør er simpelthen Rigsfælleskabets vigtigste våben mod koldere tider og sjæle i musikalsk fortvivlelse.

Eivør kan opleves på Klejtrup Musikefterskole i Hobro d. 4. oktober og københavnske Store Vega d. 5. oktober.


Eivør-sætliste:
"Mánasegl"
"Let It Come"
"Brotin"
"Salt"
"Only Love"
"Here I Am Alone Again"
"Lívstræðrir"
"Hands"
"Sleep on It"
"This City"
"True Love"
"Truth"
"Í Tokuni"
"Gullspunnin"
"Trøllabundin"
Encores:
Encore 1: "Verd mín"
Encore 2: "Falling Free"

Eivør live-band:
Eivør Pálsdóttir - Vokal, guitar & shamantromme
Mathias Kapnas - Keys
Mikael Blak - Bas & synth
Per Ingvald Højgaard Petersen - Trommer

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA