x
Klubben holder løftet om det evige rockliv

Magtens Korridorer, Posten, Odense

Klubben holder løftet om det evige rockliv

Anmeldt af Adam Bouttai | GAFFA

Arkivfoto

Sidst GAFFA trådte ind i de nationale rock-myndigheders gennemgangspassage i odenseanske omgivelser, modtog rockorkestret en fornem bedømmelse. Men der manglede noget. I aften er alt anderledes. Væk er stole. Tilskuerbegrænsninger er smidt på porten, og det vil kræve umenneskelige sanktioner at fraholde publikum fra non-stop sing-along - i aften er Magtens Korridorer tilbage med et løfte, de kan holde: Rockmusik tilbyder evigt liv for en stund.

Det brede udsnit af de hurtigste odenseanere på billet-aftrækkeren er samlet til et fuldstændigt udsolgt Posten. 29 minutters fornem rockseance med opvarmningsactet Roxy Jules senere er scenen, her kvart i ni, oversvømmet i haze og rødt scenelys. Sample-maskineriet brager: Fjerne s-tog og deres dopplereffekt, sirener og trafikstøj giver plads til en formummet stortromme. Det er lyden af Indre By, hvor tunge døre og endnu tungere dørvagter agerer lyddæmpere til klubbens hjerterytme. Kvintetten indtræder til jubel. Anders Ramhede slår trommestikkerne an. Med haze-maskineriet på max-indstilling åbner "Gennem tågen". Johan Olsens storladne fraseringer, en iturivende solo fra Nicklas Schneidermann og rockstjerne-guitarfeedback outro skyder aftenens festfyrværkeri i gang.

Solid sætliste-arkitektur
Club Promise er et fremragende album - helt og aldeles fremragende, men det er i sidste ende nyt og relativt mere ukendt end bagkataloget. Med levering af "Picnic på Kastellet" og "Kom og mærk" så tidligt på aftenen løftes Posten op i ekstatiske himmellag, inden bagkataloget giver plads til klubbens løfter. Bandet gør således meget klogt i drypvist at servere det seneste album iblandt hits siden 1997. Man står således absolut ikke med tanken spil noget vi kender.

For ja, der går da en koncentration eller to tabt til Instagram (særligt under "Det gyldne snit"). Men, men, men det er absolut ikke noget, der hedder i koncertens sidste 55 minutter. En fuldstændig skudsikker smash-hit parade til fadølsfolket kan serveres med tryk på dopamin-fustagerne. Magtens Korridorer er simpelthen en urokkelig magtfaktor i spillet om at sikre flest djævlehorns-silhuetter i horisonten.

Crowdsurfing er tilbage
Hvornår har du egentligt sidst overværet en rockstjerne crowdsurfe? Det er ved at være nogle dage (eller 600) siden, med mindre du selvfølgelig har været på Posten denne højhellige aften i øllets tegn. Man skulle næsten tro, at Dansk Sprognævn var blevet nødt til at tilbagetrække ordet efter dets corona-time-out. Heldigvis leveres der under "Nordhavn Station" en glaseret huskekage til alle, der måtte have glemt fænomenets eksistens.

Rockstjernefriværdien udbetales forlods i skråleomkvæd på en kendingsmelodi direkte fra statsradiofoniens bedste sendetid. Festen får således luft under vingerne med fællesskrål på "Lørdag formiddag". Med foragt for, hvordan stemmebåndene vil smerte dagen derpå, så er sing-along sekvensen på ingen måde slut. 

Sex, drugs & flying TV's
Magtens Korridorer har efter eget udsagn bedrevet samtlige af rockstjernekonventionerne med tyk fed streg under clickbait-materiale. Sex, drugs og tv-apparater, der kastes ud fra hotelvinduer - alle rockstjerner har brug for at udleve deres indre Keith Moon (alternativt Keith Richards, hvis man viser bare en smule mådehold).

"Månelys i rav" bliver introduceret som "skrevet på heroin". Hårrejsende vibrato-stykker og en utvivlsom sentimentalitet får rock-perlen til at glinse. Det er tempotræk, men med tilpas rocksjæl til at overkompensere og med Terkel Møhls kølige basanslag som rockeliksir helt på bagerste række.

Led Zeppelins Jimmy Page lærte menneskeheden, at jo flere strenge at spille på - jo bedre. Schneidermann har tydeligvis taget rockhistoriens overbygningskursus i udvidet strengeleg. Med ét bliver "Kældermorgen" et af koncertens (mange) højdepunkter. Schneidermann trækker i 12-strenget guitar, hvis klang opløfter på toneopbrydning af akkorderne. Instrumentet tilfører skrøbelig feel good følsomhed. Hårdføre powerriffs fra Rasmus Kerns hånd modvægter i fin dynamik. Olsen kan udstøde et par kortfattede Ronnie Dio-falsetter på dette ganske fremragende nummer.

Sidst bandet ankom til byen, var det også med et nyt nummer. Det hed "Club Promise". Jeg har haft det på vinyl-rotation lige siden. Leveringen af titelnummeret er bundsolidt, men det analoge filter på Olsens vokal i trackets intro mangler. Af respekt for denne ultra-lækre produktionsmæssige detalje må jeg lade kritikken hagle et kort øjeblik - den kunne vi også godt tænke os live. Men vi er også virkeligt ude i petitesseafdelingen. 

Rockstjerne-meta-laget, en fremragende sætlisteopbygning og sidste halvdels 55 minutters non-stop hitparade gør op for de to numre eller deromkring, hvor den bagerste halvdel af publikum sporadisk tuner ud. Det er i følge mine beregninger "Det gyldne snit", der er tracket med vagest publikumsreaktion. Det er dog en ensom stjerne på sætliste-himlen. På den anden side af spektret har vi "Lorteparforhold". Jeg er, med forbehold, på nippet til at udlove odenseansk humle, hvis du, kære læser, har haft et breakup de sidste femten år uden at skamlytte den. Publikum trækker i aften de fulde omkvæds stykker med voldsomt sing-along lydtryk og kollektive højdespringskonkurrencer.

In-for-the-kill ekstranumre
82 minutter bliver det foreløbige slutfløjt for, hvornår rockstjernerne kan begå kortvarigt scenemytteri og gøre det, som rockstjerner nu gør, inden de går in-for-the-kill på encore-sekvensen. "Milan Allé" og "Pandora" danner rygraden, inden "Tæppet" kan trække selvsamme væk under publikum som ekstra-ekstranummer. 

Tyve numre, 102 minutter og 900 eksplosive publikummer. Med nul corona-benspænd er konklusionen meget klar: Magtens Korridorers evne til at få sit publikum til at gå i det røde rockfelt er altid værd at skrive hjem om. Magtens Korridorer har skabt den elektriske stemning, der efterlader publikummer med gennemblødt hår, bøjede led og et betongulv indsmurt i Albani. Det er præcis sådan, rockfesten skal skæres til et showformat, der kan skaleres op og ned efter lejligheden. 

Magtens Korridorer excellerer, fordi de er hele Danmarks rockband. Alle inkluderet. Ingen er undtaget. I Club Promise er alle på gæstelisten.

Magtens Korridorer inviterer indenfor i Club Promise med landsdækkende datoer i november og december.

Magtens Korridorer sætliste:
"Gennem Tågen"
”Picnic på kastellet”
"Kom og mærk"
"Helten ud i lyset"
"Det gyldne snit"
"Tilt"
"Sara har"
"Ensom stjerne"
"Månelys i rav"
"Kældermorgen"
"Club Promise"
"Du tog fejl"
”Nordhavn station”
"Lørdag formiddag"
"Lorteparforhold"
"Giv mig en dag"
Encores:
Encore 1: "Milan Allé"
Encore 2: "Pandora"
Ekstra-ekstranummer: "Tæppet" 

Magtens Korridorer:
Johan Olsen - Vokal
Terkel Møhl - Bas
Anders Ramhede - Trommer 
Niklas Schneidermann - Guitar & kor
Rasmus Kern - Guitar, keys & kor


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA