x
Tue West: Pop Up, Rådhusparken, Århus

Tue West, Pop Up, Rådhusparken, Århus

Tue West: Pop Up, Rådhusparken, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Tue West havde fået æren af at åbne den stort anlagte Pop Up-koncert i Rådhusparken i forbindelse med Århus Festuge. Det vil sige, ved nærmere eftertanke var det måske snarere lidt en utaknemmelig opgave, for Parken var langtfra fyldt, da West og band indfandt sig på scenen klokken 15.30, og vejret var tilmed lovlig meget traditionel dansk sommer. Med andre ord gråt i gråt, og måske var det kombinationen af det triste vejr og det lidt sparsomme og noget tilbagelænede fremmøde, der gjorde, at både West, band og publikum forholdt sig temmeligt forsigtige et godt stykke ind i koncerten.

Bevares, Tue Wests markante og ganske flotte nasale stemme stod klart ud over de fortrinsvist siddende eller liggende tilskuere, og hans band med sangeren selv på skiftevis guitar og keyboard/klaver spillede da også fint, om end lidt anonymt, men særlig meget liv i kludene var der altså ikke et godt stykke inde i koncerten. Måske fordi sangene på Wests nyligt udsendte album, "Meldingen Kommer", ikke rigtigt er trængt ind under huden på folk, selvom albummet gik direkte ind på hitlistens førsteplads ved udgivelsen for en lille måned siden. Specielt mange kegler tog sange som "Meldingen Kommer", "Samling" og "De Mærkeligste Steder" i hvert fald ikke, men det kan måske også skyldes, at en del af Wests repertoire egentlig er småanonym, om end hæderlig metervare-poprock, der primært skiller sig ud ved Wests usædvanlige polyp-røst og i hvert fald lejlighedsvis poetiske og anderledes danske tekster. En smuk som ballade som "Uden Om Sig Selv" med Tues flotte klaverspil i centrum trak også op.

Publikumstilstrømningen fortsatte heldigvis, og to tredjedele inde i koncerten var der efterhånden kommet lidt liv i kludene både på og foran scenen. Ja, "En Sang Om Kærlighed" og For Blid" fik ligefrem hænderne op af lommerne til taktfast klappen, ligesom stemmebåndene kom lidt på gled ude på græsset, og West og band syntes også at komme lidt mere op i omdrejninger med Tue ham selv lejlighedsvis på sit oprindelige instrument, trommer, i duel med bandets "rigtige" tøndebanker. Med andre ord en anstændig afslutning. Så: bedre sent end aldrig...


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA