x
Isam B med flere: 2200 Carmen, Nørrebro Teater

Isam B med flere, 2200 Carmen, Nørrebro Teater

Isam B med flere: 2200 Carmen, Nørrebro Teater

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Isam B vandrer ind på scenen, mens han trækker vejret dybt. Lyden af hans åndedrag dulmer folks småsnak, salen falder til ro. Han kræver folks opmærksomhed. Han ejer salen. Han er til stede, her. Nu. Han skuler selvsikkert ud over publikum, åbner munden og begynder sin beretning. "Her den anden dag så jeg en mand sidde på jorden, jeg tænkte, det var underligt. Hvorfor ikke sidde på en bænk. Han var ulykkelig. Han fortalte mig sin historie." Et femmandsorkester bombarderer salen med et rytmisk velafvejet, tungt, forførende beat. Isam B står i total kontrol. Yderst på scenekanten fremfører han sikkert aftenens første nummer, Nørrebro vågner, mens fem dansere kaotisk kværner rundt i baggrunden og leverer en visuel godbid til det lydmæssigt lækre, men indholdsfattige nummer. Åbningsscenen fungerer, helt sikkert. Men det er også stykkets højdepunkt.

Den uskyldige gadebetjent, Jens, er stykkets omdrejningspunkt. Han er helt grøn og har en vision om at lave Nørrebro til det nye Østerbro.  Jens roder sig imidlertid ud i en kærlighedsaffære med den smukke serbiske Carmen, der er dybt involveret i Nørrebros narkomiljø. Der er en meget aktuel tråd med gadeskyderier og bandekrige på det hærgede Nørrebro, et af de virkemidler, der gør stykket til et så let fordøjeligt stykke flødeskumslagkage.

Alverdens banaliteter

Desværre er stykket "2200 Carmen" bare fyldt med alverdens banaliteter. Alle paradigmer er skruet op på fuld styrke. Skuespillet er fint, humoren er et bærende element, koreografien er iøjnefaldende, og musikken, som er det vi nu engang ved mest om på GAFFA.dk, er på ingen måde fornærmende. Desværre bliver det bare for nemt fordøjeligt, når Isam B's tekster er voldsomt klichéfyldte, og selvom de bliver leveret med en overbevisende vokal og et fremragende orkester, så er det ikke noget, der for alvor trækker "2200 Carmen" op, hvor det virkelig bliver interessant.

Isam B har skrevet musikken i samarbejde med Tore Eg og Søren Mikkelsen, der blandt andet har produceret for Savage Rose, Kim Larsen, Sys Bjerre og Mads Langer. Det mest gennemgående træk er de tunge og til tider funky beats, som man kender fra de bedste Outlandish-sange. En funky lagkagebund, hvor Isam B's forsødede stemme er flødeskummen, men hvor fyldet er blevet groft overset.  "Skæbnen gør ondt." "Alting har en ende" "livet går op- og ned" er nogle af de klichéer, Isam B slynger ud over scenekanten. Der er intet nyt i det. Hverken på Nørrebro eller andre steder i verden. Den musikalske sans hos Isam B kan man ikke sætte en finger på. Her er tale om en mand, der ved, at et godt popnummer varer tre minutter. Han ved, at en svag tekstdel kan blive opvejet ved et smittende beat, en akustisk guitar, eller en ordentlig røvfuld strygere - det bliver bare aldrig mere end den sædvanlige, ordinære, lidt kedelige pølsemiks. Varen bliver leveret, men heller ikke mere end det.

Der er som skrevet lydmæssigt gode numre blandt de sange, stykket rummer. "Nørrebro Vågner" har både funky klaverbokseri, søde baggrundsvokaler og spiselige trommebeats. "Forførelsen" har diskobeat og akustisk guitar a la Outlandish-hittet "Guantanamo." "Han Er Tilbage" har en kantet, melankolsk synth og et gyngende guitariff og indeholder nogle af de utraditionelle og overraskende musikalske elementer, der kunne have skudt "2200 Carmen" ud på en himmelfærd. "Skæbnen Gør Ondt" er det værste eksempel på det modsatte.

Musikken er, ligesom stykket, måske en smule for folkeligt. Der er tænkt på, at alle skal kunne gå i teatret. Alle skal kunne forstå handlingen og musikken. Alle skal kunne grine. Efterlysningen går derfor gennem hele forestillingen på noget lidt anderledes. Ikke nødvendigvis opfindelsen af en ny genre. Bare et forsøg på at gøre noget, der ikke er udbrændt. Isam B er en udmærket singer-songwriter. Og sådan fremstår han også i "2200 Carmen". Man får sig et par grin. Man bliver smittet af de mange beats. Man er med hele vejen gennem historien. Men selvom de dramaturgiske og musikalske effekter er forudsigelige, så virker de da. Det er helvedes folkeligt, men nåh ja. Linie 3 har også udsolgt hver gang. Og pølsemiks er nu ikke altid så dårligt, hvis man ikke lige orker en kulinarisk udfordring. 

Læs mere om forestillingen på nbt.dk

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA