x
Enrique Iglesias: med Esmee Denters, Forum Horsens

Enrique Iglesias, med Esmee Denters, Forum Horsens

Enrique Iglesias: med Esmee Denters, Forum Horsens

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Billede fra Enriqueiglesias.com

Jeg må tilstå, at jeg ikke havde de helt forventninger forud for Horsens-koncerten med Enrique Iglesias. Kvindebedårerens strømlinede latin-pop er ikke lige min spidskompetence, men anmeldes skulle han, og da der ikke ligefrem var trængsel efter at tage til den musikglade provinsby blandt GAFFAs indie-dyrkende anmelderstab, måtte live-redaktøren selv tage af sted. Naturligvis uden fordomme i bagagen. Latin loveren skulle da have en chance. Ved ankomsten til Forum Horsens begyndte mundvigene dog at pege lidt nedad igen. Salen var nemlig langtfra fyldt, da koncertstarten nærmede sig. Er Enrique allerede på vej ud igen?

Support: Esmée Denters ***

Inden dette spørgsmål kunne besvares, skulle vi dog først varmes op af Esmée Denters. En hollandsk sangerinde, som allerede har fået et del omtale efter at være blevet opdaget på YouTube, hvor hun havde oploadet hjemmevideoer med sig selv syngende diverse pophits. Blandt andre selveste Justin Timberlake har fået ørerne op for Denters' talenter og har skrevet kontrakt med hende til sit nystartede selskab Tennman, hvor hendes debutalbum "Outta Here" udkommer 22. maj.

Esmée Denters viste sig da også at være ganske velsyngende og hendes musik en okay og temmelig hitpotentiel blanding af pop og r&b - ikke mindst midt-tempo-nummeret "Gravity" havde kvaliteter - men musikken og korstemmerne var præindspillede, og den slags trækker altid ned. Og det kunne de to medbragte dansere ikke opveje, og slet ikke den medbragte, dj-lignende hypeman, hvis primære rolle var at sige "give it up for Esmée Denters" og ikke meget mere. Men vi har givetvis ikke hørt det sidste til Esmée Denters.

Enrique Iglesias ****

Efter en halv times pause blev det så tid til aftenens hovednavn, som i øvrigt er aktuel med en "Greatest Hits". I mellemtiden var salen blevet cirka halvfuld, og nok havde mange unge damer placeret sig oppe ved scenekanten, men publikum var faktisk ganske blandet, både køns- og aldersmæssigt. Her var både børn og midaldrende par og alt derimellem - dog trods alt stadig med kvinderne i overtal. Og det var også kvinderne, der hvinede, da Enrique efter tunge riff fra de to guitarister indtog scenen til tonerne af "Can You Hear Me?", blandt andet kendt fra sidste års fodbold-VM. Lyden var dog lovlig diskant, og Enrique virkede lidt reserveret og tilbageholdt. Heldigvis bedrede tingene sig allerede i anden sang, "Love To See You Cry", hvor den ene guitarist, Tony Bernard, skiftede til spansk guitar og dermed bragte lidt latin-feeling ind, ligesom percussionisten også begyndte at røre på sig. Det klædte musikken, og nu blev lyden også bedre. Efterhånden begyndte der også at komme fut i Iglesias, ikke mindst da han i tredje sang, det tidlige hit "Rhythm Divine", benyttede sig af løbegangen ud blandt publikum. Da der som nævnt langtfra var udsolgt, var der god mulighed for, at man kunne komme ganske tæt på idolet, og Enrique kvitterede med håndtryk til mange af de mest ivrige fans. Et par trusser røg der også op på scenen. Tom Jones, der jo besøger Forum Horsens til september, har bestemt ikke levet forgæves.

Efter det engelsksprogede gennembrudshit "Bailamos" satte Iglesias tempoet ned med en lille akustisk afdeling. Her fik han rig lejlighed til at vise, at han godt kan synge - noget, han ellers af og til er blevet beskyldt for ikke at kunne, ikke mindst af radioværten Howard Stern, som dog siden trak i land - ligesom det stod klart, at de medbragte musikere var yderst habile. Underholdningsniveauet steg yderligere markant, da Iglesias inviterede to publikummer, et kærestepar, op på scenen og begyndte at hyggesnakke med dem og byde dem vodka. Herefter opfordrede han den mandlige (og mest talende) del af parret til at synge med sig, på sangen "Don't You Forget About Me". Fyren, ved navn Said, viste sig at være ganske velsyngende og agerede temmelig professionelt på scenen, og stemningen løftede sig derfor til nye højder.

Oven på dette højdepunkt gik gassen lidt af ballonen med Iglesias' fortolkning af Princes "Purple Rain" - ja, det er en god sang, men ingen kan jo fremføre den tilnærmelsesvis så karismatisk som Prince selv, så lad den ligge, Enrique. Og du har jo også hits nok selv. Om dem fik vi da også en pæn strøm af, inden Iglesias efter kun en god time sagde tak for i aften med "Do You Know?" i en sky af konfetti. Han kom dog tilbage til lidt ekstranumre, hvor han gentog knebet med at hive repræsentanter fra publikum på scenen. Denne gang var det dog en fuldvoksen dame, efter eget udsagn på 63 år, som dog slap for at synge, men til gengæld fik balladen "Hero" fremført lige i synet, og med kys og kram fra Enrique oven i hatten. Et letkøbt kneb, men det virkede, og jubelen ville igen ingen ende tage.

Efter halvanden time lukkede og slukkede Enrique Iglesias endegyldigt med "Escape", og tilbage står indtrykket af en kunstner, som alt i alt leverede en god koncert. Måske var det bare endnu en dag på kontoret for ham, men han var god til at lade, som om det modsatte var tilfældet. Vokal og band var håndværksmæssigt i orden, de ekstra latin-elementer i sangene i forhold til de mere polerede studieudgaver var kærkomne, og den meget kontante inddragelse af publikum var stærkt underholdende. Så nej, jeg tror ikke, Enrique Iglesias er på vej ud lige med det samme.

 

 

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA