x
Souvenirs : Rytmehans, Danmarks Smukkeste Festival

Souvenirs , Rytmehans, Danmarks Smukkeste Festival

Souvenirs : Rytmehans, Danmarks Smukkeste Festival

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Souvenirs er noget for sig på den danske musikscene: Musikken er melodisk pop lige ud ad landevejen, mens teksterne både hylder og kritiserer den danske middelklasse og dens problemer med et for popsange ganske usædvanligt ordforråd og emnevalg. Souvenirs besynger sjældent den store kærlighed, selvom gruppen består af et ægtepar - sangerinde og guitarist Sofie Bonde og bassist og komponist Nils Torp. I stedet handler deres sange om at skulle besøge mormor, at gå til badminton og om at få sin hund kørt over. Alt sammen leveret med lys og ren ungpigestemme og særdeles underspillet humor. Souvenirs har selv kaldt deres tekstunivers "social-surrealisme", og den betegnelse virker ganske velvalgt.

Sådan har det været i 15 år, siden den selvbetitlede debut udkom i 1994, og sådan var det også i Skanderborg. Vanen tro stiller gruppen op i en lille, tæt besætning bestående af Bonde, Top og en guitarist og en trommeslager. Sætlisten bestod fortrinsvis af lidt ældre Souvenirs-sange fra 90'erne, og det er da også nogle år siden, gruppen har haft et rigtigt stort hit - vi skal vel tilbage til "Jeg Hader Susanne" fra 1998. Publikum var da også forholdsvis beskedent, men til gengæld sang det med af karsken bælg på de fleste sange, og Souvenirs leverede da også varen fra scenen, hvis man ellers kan leve med Sofie Bondes usædvanlig uskyldsrene stemme.

Det kan jeg, og som om det ikke var nok med sangene, leverede Sofie Bonde den ene bizarre kommentar efter den anden mellem numrene. Hun fortalte blandt andet, at 10 procent af menneskeheden havde en overproduktion af ørevoks, at man kunne blive helbredt for at snorke, men at dette kunne give problemer med fordøjelsen, så maden røg op i næsen i stedet for spiserøret, og at hun var god til at vrikke med ørerne - man kunne bare ikke se det. Helt igennem sorte udtalelser, som blev leveret med pokerfjæs.

Rent musikalsk var Souvenirs ganske velspillende i deres lille besætning, og især guitaristen Jens Varmløse brillerede med flot spil, for eksempel stemningsfuld tapping på "Ned Til Mormor". Hittet "Jeg Troede Du Var Hos Michael" blev leveret i en fin, reggae-orienterede udgave og "Da King Blev Kørt Ned" som en pompøs rockballade med lang guitarsolo. Sjældent, hvis ikke aldrig, er en hund blev begravet med så stor patos i dansk popmusik - større end "Himmelhunden". Jeg kunne dog godt have undværet Souvenirs' udgave af den kulturkanoniserede grand prix-bagatel "Danse I Måneskin" og det lidt flade fortolkning af Kliché-klassikeren "Bravo Charlie". Men Nils Torp har jo været med i Kliché, så man kan ikke fortænke ham i at genbruge sangen. Til gengæld fungerede fordanskningen af Tom Waits' "Jockey Full Of Bourbon", på dansk "Whiskytøs", overraskende godt. Der er åbenbart ikke så langt fra den danske social-surrealisme til Waits' højdramatiske western-univers.

Undervejs i koncerten kom jeg til at tænke på Troels Trier og Rebecca Brüel. Endnu et ægtepar, der spidder normaldanskeren med humor og bid og vid, om end i et lidt mere primitivt musikalsk udtryk. Men er der ikke langt fra Tom Waits til Souvenirs, så er der endnu kortere til Troels Triers groteske univers. Det var en kompliment!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA