x
Basement Jaxx : Beatday, Store Scene, Valbyparken, København

Basement Jaxx , Beatday, Store Scene, Valbyparken, København

Basement Jaxx : Beatday, Store Scene, Valbyparken, København

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez | GAFFA

Med ikke mindre end fem medspillere klædt i alskens farvestrålende gevandter og hver sit unikke talent indtager Felix Buxton og Simon Ratcliffe Beatdays store scene. I fokus er to mørke sangerinder, der må siges at være voluminøse i både fremtoning, påklædning og stemmepragt. I selskab med blæsere, perkussion og insisterende beats blæser de publikum bagover fra første færd. Energien er i højsædet og de fremmødte Beatday-gængere er i  modsætning til tidligere på dagen ved at være klar til fest. Heldigvis, for her er der ingen vej uden om.

Simon, Felix og deres musikalske kumpaner giver den alt, hvad remmer og tøj kan holde, og ligesom på duoens album mikses alskens stilarter ind og ud af hinanden med legende lethed, og som om det var den største selvfølgelighed. Variationen i musikken er imponerende, og mindst lige så blændende er den vedvarende udskiftning af gudsbenådede vokalister af begge køn, der gang på gang fejer tæppet væk under publikum med både deres evner som sangere og dansere, men også det ene vanvittige outfit efter det andet. Det er alt fra blingbesat streetwear over dyrekostumer, flag og yderst sexede militæroutfits.

Simon håndterer primært guitaren denne aften, men på enkelte numre gør han Felix selskab bag mikserpulten. Blandt andet under aftenens andet nummer, der byder på fabelagtige dancehall-vokaler og en opvisning i foxy dancing. En fornøjelse at lægge både øjne og ører til. Den elektriske guitar udskiftes herefter med en akustisk af slagsen, og de to voluminøse sangerinder giver den nu som den sorte og charmerende udgave af Piger På Prøveløsladelse og gøres selskab af en Isaac Hayes-lignende karakter. Sammen holder de publikum i deres hule hånd  med roterende underliv og caribisk klingende rap.

Knap er man kommet sig over førnævnte, før en ny sanger iført en zorromaske, der ser ud, som om den kunne være købt i Fætter BR, og et skelet-spandexkostume springer ind på scenen. Sammen med de tre kvindelige sangerinder udspiller der sig et visuelt scenarie af seksuelle over- og undertoner, der passer som fod i hose med de smittende rytmer og melodier. En stramt spillet udgave af Red Alert, der fremføres med eminent indlevelse af samtlige på scenen, er som en bombe blandt publikum, der hopper op og ned med armene i vejret. Det er mildest talt vellydende som ind i Helvede, og man skal virkelig være en kyniker af rang for ikke at lade sig rive med.

Sangerinderne kommer med en fræk Kings Of Leon-antydning, da de i kor proklamerer, at “this sex is on fire”, hvorefter Simon og Felix leverer deres egen version af Followill-bandens rock ’n’ roll-hit. Den nye single Raindrops fra det kommende album Scars, der ellers generelt byder på mere mørke og dystre toner, end vi er vant til fra Basement Jaxx, falder i god jord hos de fremmødte, og skelet-vokalisten får selskab af Felix, der forlader mikserpulten for en stund for at give sit vokale bidrag med og hoppe energisk rundt på scenen.

Ind på scenen træder en ekstra guitarist, der ligner en lidt skræmmende blanding af Side Show Bob fra The Simpsons, Corey Taylor (iført maske) fra Slipknot og Michael Myers fra Halloween-filmene. Energien og det hæsblæsende show vil tilsyneladende ingen ende tage, men publikum og musikere får en velfortjent lejlighed til at puste lidt ud med en akustisk udgave af Romeo, der får et twist af soul fra den ene af sangerinderne, mens hendes mindre korpulente kollega imponerer med elegante ballerina-steps. Det fungerer vanvittigt godt.

Snart efter er der endnu engang knald på med en gang caribisk call and response, der blæser solskin og varme ind i den tiltagende aftenkulde. Vi får lidt guitar-lir og tunge riff fra Simon og White Stripes’ Seven Nation Army på trompet, før Where’s Your Head At resulterer i balstyrisk opførsel på og foran scenen. Endnu engang tager Felix over vokalt, mens to gorillaer og en panda danser rundt på scenen.

Efter dette sidste nummer klappes ensemblet atter ind og lukker festen med latin-rytmer side om side med dunkende beats, der udgør en flot afslutning på et fabelagtigt show. Det her er en af den slags koncerter, man ville ønske kunne fortsætte i det uendelige, men Simon, Felix og deres imponerende musikere efterlader publikum med et smil på læben, rytme i kroppen og lyst til mere, og så er det sgu svært at være utilfreds. Fem store stjerner herfra til en koncert, der kunne nærme sig det perfekte, hvis den havde været lidt længere og foregået på et senere tidspunkt på døgnet, så alle showets detaljer kunne stå klart frem. 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA