A Girl In A Rat Suit
Demo

A Girl In A Rat Suit: Demo

GAFFA

Demo-cd / http://myspace.com/agirlinaratsuit
Udgivelse D. 07.09.2009
Anmeldt af
Hansen

Umiddelbart er det svært at høre, om det er Peaches eller The Kills, der har kørt mest på Line Marias hjemmestereo, men kombinationen af de to er ret vellykket. Trommerne er lige den tak for dumme til, at det kan være tilfældigt, og den underspillede rock i bas og guitar skærer det helt ud i pap, at hun udmærket godt ved, hvad hun laver. Og det er cool, casual og sexet. Det kan godt virke lidt for rigtigt i sin Vice-agtige henkastethed, men sangene er vildt gode og udført med et sikkert øje for detaljer. Af og til ligger sang-skrivningen ret tæt på Lush, men det er vist et tilfælde. Der er rå og nøgen lyd igennem de fire numre, hvor stemmen står klart højst i mikset. Og det er også en god stemme, både når hun er alene, og når co-produceren Kristian Bæk synger med. Jeg ville nok dæmpe det trancede i trommelyden, men sine steder er det en fin kontrast til den kantede rock. Det er et godt navn, lyden minder ikke om andet i Danmark lige nu, og musikken et reelt bud på en radio-basker. I den grad noget, man skal holde øje med, og så spiller hun den 11/9 sammen med Soffie Viemose.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA