x
Sugababes: Sweet 7

Sugababes
Sweet 7

Sugababes: Sweet 7

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 12.03.2009
Anmeldt af
Ole Rosenstand Svidt

Det sidst overlevende medlem af koncept-pige-gruppen Sugababes, Keisha Buchanan, forlader nu også trioen, og spørgsmålet er, hvem der udgør en gruppe nu om dage? Ikke medlemmerne i hvert fald. Det nye medlem hedder Jade Ewan, som repræsenterede UK ved sidste Melodi Grand Prix. De tre arvtagere, hvor ældste medlem nu er Heidi Range, fortsætter pligtskyldigt med at lægge krop og stemmer til metervare-poppen, som på seneste udspil er stærkt præget af dance-genren a la Lady Gaga, som tidens trend dikterer. Meget apropos er det bl.a. Lady Gaga-produceren Red One, der sammen med Stargate og Ne-Yo trækker i hit-håndtaget. Det resulterer i en teen-pop-dance-skive, som selvfølgelig leverer varen, men mere ligegyldigt og overfladisk bliver det næppe. Første skæring Get Sexy, som låner overdrevet fra Right Said Freds gamle hit I'm Too Sexy, håber jeg, selv teenagerne synes er noget lort. Hvis Barbie-dukker kunne skrive sange, ville de opfinde denne sang. Men ak, den smarte produktion gør nok, at den går lige ind. Heldigvis er der andet, som er en smule bedre på skiven.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA