x
Muse : Orange Scene, Roskilde Festival

Muse , Orange Scene, Roskilde Festival

Muse : Orange Scene, Roskilde Festival

Anmeldt af Christian Erin-Madsen | GAFFA

Det er efterhånden alment anerkendt, at Matt Bellamy besidder musikalsk talent. Man kan skele til den 13 minutters lange tredelte klassisk inspirerede "Exogenesis Symphony", som han kreerede til "The Resistance"-albummet. Og sammenholde det med hans tour de force rundt i alt fra beskidt rock til Queen-udfoldelser. Eller man kan skele til hans ekvilibristiske evner på en guitar.

Det interessante er, at Matt Bellamy er en af dem, der evner at koge sin dygtighed ned og skabe enkle fængende hooks samt ikke mindst at levere det i stadion-størrelse. Denne aften var et rigtigt godt eksempel på, hvordan det skal gøres.

Koncerten var stramt eksekveret med den signaturkrængende vokal smidigt placeret over en drønbeskidt bas og trommebund. Mellem numrene var placeret små intro- og outro-strykker som The Animals' "House Of The Rising Sun", Led Zeppelins "Who Knows Who" taget fra sangen "Heartbreaker", Nirvanas "School" og "Maggie's Farm" med Rage Against The Machine. Det fungerede fortrinligt som små godbidder og var et godt billede på, hvorfor Muse har vundet adskillige awards for deres liveshows. De forstår at sammenskrue et decideret drøn af en koncert, der dog også spænder buen ud ved eksempelvis at komme forbi flygelopsætningen på "Feeling Good".

De leverede halvanden times rundtur uden et eneste svagt nummer. Det kan diskuteres om den Timbaland-inspirerede "Undisclosed Desires" hører til i det rockprægede sæt, men med status af andensingle fra seneste album er den svær at komme udenom. Sammenholdt med sætlisten på Glastonbury for knap en uge siden, havde de sorteret nogle numre fra, men det skadede på ingen måder indtrykket. Det strammede snarere op. Eksempelvis blev den langsomme og forholdsvist ukendte "Nishe" fra B-siden af singleudgivelsen med "Unintended" taget ud, ligesom de af indlysende årsager ikke spillede "Where The Streets Have No Name", der i England blev valgt til, fordi de gerne ville invitere The Edge på scenen.

Særligt ét stunt skilte sig ud under koncerten. Da Matt Bellamy under "Plug In Baby" svingede guitaren om på nakken og - måske inspireret af Jimi Hendrix guitarstunts – spillede sidste gentagelse af hooklinen op til omkvædet. Det viste ultimativt overskud under en eksemplarisk koncert.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA