x
Everything Everything: Man Alive

Everything Everything
Man Alive

Everything Everything: Man Alive

GAFFA

Album / Universal
Udgivelse D. 06.09.2010
Anmeldt af
Simon Christensen

Engelske Everything Everything har begået et eksplosivt eksperimenterende popalbum, som bliver formet af forsanger Jonathan Higgs' til tider moderne cockney eller Freddy Mercury-intonerede falset-vokal, filtrerede synthesizerteamer og et frenetisk mønster af guitarfigurer. Måden, hvorpå kvartetten forvalter sine inspirationskilder, er ret original, men det eksplosive tempo giver debutalbummet Man Alive et noget klastrofobisk og enerverende præg i længden. Everything Everything er stærkt rytmisk orienteret, hvilket markerer kompositionerne styrke og præger de øvrige elementer i sangskrivningen. Two For Nero og Leave The Engine Room bryder stilen med ballader gennem hver sit filter. Schoolin's afropoppede indledning leder tankerne på en britisk oversættelse af Vampire Weekend, mens Final Form er en klokkeklar reference til Radiohead og Coldplay. Man Alive er en dansabel plade, som vil behage tilhængere af 80'er-æstetik, afrorytmer og et velspillende poporkester, som dog stadig har et mulighedsrum i en mere stilren sangskrivning.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA