x
Peter Belli: Underværker

Peter Belli
Underværker

Peter Belli: Underværker

GAFFA

Album / RecArt Music
Udgivelse D. 21.02.2011
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Vi kender alle Peter Bellis stemme, der siden de tidlige pigtrådsdage har været et fast indslag på hele den danske musikscene. Hans egen forvaltning af stemmen er der dog delte meninger om, men Peter Belli selv har aldrig svigtet sine projekter og har altid med en tåre i øjenkrogen kunnet forklare vigtigheden af at være tro mod sig selv.

Stemmen står da også stærkt på Underværker, der forsøger at revitalisere Peter Belli med lige dele rockenergi og iørefaldende melodier. Og her er tale om de første nyskrevne tekster i hen ved 13 år for Peter Belli, der har fået hjælp af Marcus Winther-John til sangskrivningen.

Forehavendet lykkes dog aldrig helt, fordi Underværker sætter alt ind på at fremstille Peter Belli som dansk pigtråds godfather, hvor han med vanlig patos besynger sig selv og sin passion for rock'n'roll. Det rammer også rigtigt, når der spilles rock'n'roll, men albummet har også en kraftig slagside, der byder på poleret mainstream, der gør ulvens stemme og udtryk en kende for glat.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA