x
L.O.C.: Libertiner

L.O.C.
Libertiner

L.O.C.: Libertiner

GAFFA

Album / EMI Music
Udgivelse D. 14.03.2011
Anmeldt af
Anders Hjortskov

"Jeg er mit eget blods libertiner/En af disse mægtige forladte mænd/Der er evigt dømt til at grine/Men ikke længere kan smile." Baudelaire citeres af Liam O'Connors magtfulde croonerstemme på titelnummeret og fanger udmærket stemningen på rapperens femte opus. Melankolia/XXXCouture var et kvantespring for dansk hiphop, der ikke har set en så gennemført konceptplade før eller siden. Efter en afstikker til den nu aflivede Selvmord-gruppe er L.O.C. igen alene på toppen, dog stadig med musikalsk hjælp fra Jonas Vestergaard og Rune Rask, der igen har haft deres Midasfingre med i spillet. Det betyder flere kolde elektroniske symfonier, der ofte når et crescendo med en beregnende dance-tromme i baggrunden, som det høres på førstesinglen Ung For Evigt og på Endnu Mere, der kører i den rille, og som bliver serveret klar til radioen.

Trioen fungerer langt bedre, når de mødes om de korte mellemspil, hvor livet som libertiner udfoldes som på de to sceniske numre Forspil, Efterspil og på den smukke, dødsdrivende Vågen. Samtidig løber den tysk/afghanske producer Farhot med opmærksomheden og giver et friskt pust og aggressiviteten tilbage til den danske rapper blandt andet på Når Jeg Har Jer. Resten af hjælpen udefra udgøres af den velmenende stodder Johan Olsen og den malplacerede U$O, som Libertiner havde været bedre foruden. L.O.C. selv maler stadig fanden på væggen som ingen anden og tematiserer begær, dekadence, utroskab, loyalitet (eller mangel på samme) i sit univers, der stinker af moralsk forfald og mest af alt lyder og ligner en sort/hvid filmstrimmel fra efterkrigstiden.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA