x
New York Dolls: Dancing Backward In High Heels

New York Dolls
Dancing Backward In High Heels

New York Dolls: Dancing Backward In High Heels

GAFFA

Album / Target
Udgivelse D. 18.03.2011
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Der var ikke meget sex, drugs and rock'n'roll over New York Dolls, da de i 2006 udsendte deres første udspil i over 30 år. Gruppen fremstod her og på opfølgeren mere som pensionerede anarkister, der for længst havde sniffet den sidste bane. Men hvad kan der forlanges, når tre femtedele af gruppens originalbesætning for længe siden har chekket ud enten på grund af det vilde liv i overhalingsbanen eller sygdom. Ganske overraskende viser de tilbageblivende medlemmer David Johansen og Sylvain Sylvain denne gang, at comebacket skal tages seriøst. I stedet for at være ung med de unge eller lyde som en parodi på fortidens bedrifter har gruppen affundet sig med sin alder. New York Dolls har på Dancing Backward In High Hells nærmest genopfundet sig selv i grænselandet mellem rockabilly, rhythm & soul og fede rastarytmer. "Let me be your streetcake 'til the breadman comes" trumfer David Johansen med sin dybe nikotinbaryton på Streetcake. Dancing Backward In High Heels er fyldt med blændende metaforer og et vitalt musikalsk overskud. Hvem havde troet, at en gammel krikke kunne lære nye tricks.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA