x
Eagles: Markedspladsen, Hjallerup

Eagles, Markedspladsen, Hjallerup

Eagles: Markedspladsen, Hjallerup

Anmeldt af Keld Rud | GAFFA

En række marker, der sædvanligvis rummer byens berømte marked, når de ikke lige er marker, var en passende landlig kulisse for det amerikanske veteranband Eagles, hvis musik rummer en ikke beskeden del country. Det var Eagles' anden koncert på dansk grund, siden de blev genforenede, hvilket måske kunne forklare, at koncerten ikke var udsolgt. Det var dog stadigt et talstærkt publikum, der stod foran den gigantiske scene. Det var samtidig første gang, at Hjallerup lagde mark til en koncert af denne størrelse.

Forholdene og eksekveringen kunne der ikke sættes en finger på. Det var først og fremmest musikken, der fik lov til at tale, og snakken blev holdt ved et absolut minimum. En akustisk guitar slog tonen an før en strøm af vellyd i form af flotte vokalharmonier indledte "Seven Bridges Road". Sangen blev fremført med en perfektion, der var et spejlbillede på Eagles-album. Den enorme vellyd var kendetegnende for hele koncerten.

Allerede som fjerde nummer blev Eagles' mest kendte sang, "Hotel California", luftet. Trommeslager og sanger Don Henley viste, at nok er hårene blevet grå, men stemmebåndene er på ingen måde blevet rustne. Gennem hele koncerten var Henleys vokalpræstation en sand fornøjelse at lægge ører til. Publikum var ekstatiske efter det syv minutter lange hotelbesøg.

Spørgsmålet var så, hvad gør man, når man har fået publikum helt op i skyerne? Eagles fortsatte ufortrødent med at spille sange fra bagkataloget, der mestendels bestod af midttempo sange og ballader. Alle leveret lige så nodeperfekt som de foregående. Som syvende sang satte "Witcy Woman" lidt mere gang i sættet og skabte samtidig basis for, at den bidende aftenkulde kunne sendes på flugt med lidt bevægelse.

Titelnummeret fra Eagles' seneste album, "Long Road Out Of Eden", stod med sit melankolske sørgmodige udtryk som et af koncertens højdepunkter. Midt i sættet blev der levnet plads til solonumre af Don Henley, "Boys Of Summer" og "Dirty Laundry", og af Joe Walsh, samt en række numre med mere tempo med Walsh i front.

Sidstnævnte var noget af en blandet fornøjelse. Hvor bassist Timothy B. Smith og guitarist Glenn Frey som Henley har stemmer, der ikke er mærket af alderen i synderlig grad, kan man ikke sige det samme om guitarist Joe Walsh. Han lød til tider anstrengt. Hvis der under hele koncerten kunne sættes en finger på håndværket, var det her. Det var også her, at de mindre interessante sange fik lov at gøre deres indtog som "In The City", "49" og "Life's Been Good To Me So Far".

Under introduktionen af det 13 mand store orkester blev der for en stund tid til snak. Her introducerede Glenn Frey bandet med navn og oprindelsesby, og om sin egen hjemby Detroit sagde han, at "det er en by, hvor mother er et halvt ord". Efter endnu en lille håndfuld numre og tre ekstranumre var det forbi. Mod slutningen udvandrede flere publikummer, sikkert i håbet om at undgå at sidde i kø på vej ud. "Take It Easy" og "Desperado" var dog så smukke afslutningssalutter, at de var den meget beskedne tid i køen værd.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA