x
Bobby McFerrin: Copenhagen Jazzfestival, Koncerthuset, DR

Bobby McFerrin, Copenhagen Jazzfestival, Koncerthuset, DR

Bobby McFerrin: Copenhagen Jazzfestival, Koncerthuset, DR

Anmeldt af Ivan Rod | GAFFA

Bobby McFerrin er en fremragende sanger med et absolut gehør og et enestående stemmepotentiale. Han er den ypperste human beatbox, man kan forestille sig!

Eneste problem er, at entertaineren i ham er faretruende tæt på at overskygge kunstneren. Og dét er ærgerligt set i lyset af, at han er så stor en vokalkunstner og netop er i København for at optræde på en musikfestival.

Tirsdag aften underholdt han ene mand - uden et eneste instrument – en udsolgt Koncertsal i DR-Byen. Og det til UG. Men hvilken aften kunne det ikke have været, hvis hans optræden i stedet havde haft karakter af en egentlig jazzkoncert? Når man har hørt ham sammen med ligeværdige kunstnere som Richard Bona, Chick Corea eller Motion Trio ved man jo, hvor langt hans vokalimprovisatoriske talent rækker.

En koncentreret koncert ville formodentlig have krævet noget mere af Bobby McFerrin, men formodentlig også have udmøntet sig i en optræden med større kunstnerisk dybde. Kunstner kan han jo være.

Underholdningen tirsdag aften var ganske vist til UG, men den hørte også – alt andet lige - til i den mere rutineprægede afdeling.

Uanset om denne anmelder ser bort fra trangen til snarere at høre en udfordret vokalkunstner end en rutinepræget entertainer udfolde sig var Bobby McFerrins optræden respektindgydende. En sand "magtdemonstration," hvorunder det blev tydeliggjort, hvad man kan med sin stemme, hvis man vel at mærke både har absolut gehør og har øvet sig. Bobby McFerrin "sang" nogle melodier. Og så interagerede han med publikum – sådan som han ofte gør. Brugte publikum som kor, brugte frivillige fra publikum som udfordrere i duetter eller som fortolkende dansere alt imens, han demonstrerede sit helt usædvanlige improvisatoriske talent.

Man kan sige, at han fandt nogle gode udfordrere blandt publikum – tydeligvis i mange tilfælde sangere, som var optaget af hans vokale rækkevidde og af samme grund var mødt op. Man kan sige, at han fandt et publikum i København, som beredvilligt stillede op for ikke bare at lytte, men også for at tage del i festlighederne. Han drillede publikum, udsatte det for tests – sang for eksempel selv Bachs Ave Maria og bad publikum nynne den tilhørende komposition, som Gounod havde skabt – tog imod spørgsmål, og var i det hele taget i øjenhøjde med det venligt stemte publikum.

For dén indsats alene skal han have noget nær topkarakter. Men stadig melder tanken sig: Hvad kunne det være blevet til, hvis han havde gæstet Copenhagen Jazzfestival med en "rigtig" koncert?

(Billedet er fra en tidligere koncert, red.)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA