x
Beirut: The Rip Tide

Beirut
The Rip Tide

Beirut: The Rip Tide

GAFFA

Album / Playground Music
Udgivelse D. 29.08.2011
Anmeldt af
Pelle Sonne Lohmann

Det er lige som om, at højdepunkterne på Beiruts album gradvist bliver en anelse dårligere fra skive til skive – hvor den efterhånden 25-årige Zach Condon tilbage i 2006 tog alle med storm takket være fænomenale skæringer som Postcards From Italy og Mount Wroclai (The Gulag Orkestar), så var niveauet allerede dalet en smule året efter på toerens trumfkort Nantes og A Sunday Smile (The Flying Club Cup).

Siden fulgte ep-mellemspillet March Of The Zapotec/Holland (2009), og nu er Condon så klar med sit tredje reelle album, der trækker markant mindre på Balkan-blæs, fransk chanson-tradition og klagende Mexico-klange, som ellers hidtil har været absolutte hovedingredienser i mandens verdensmusikalske sammensurium. Og de stærkeste numre på The Rip Tide kommer altså til kort over for fordums bedrifter, selv om Condon unægtelig fortsat opererer på et respektaftvingende niveau – den kækt æggende og helt sommerliflige Santa Fe og den tungt vuggende og lækkert vokalmættede Vagabond lyser op på et værk, der også tæller fornemme størrelser i den svulstige åbner A Candle's Fire, det klassisk melankolske titelnummer og den ubønhørligt rørende finale Port Of Call.

Condon cementerer nok en gang og uden de fjerneste problemer sin status som en særdeles spændende fortolker af eksotisk folkemusik, men det ærgrer en smule, at manden tilsyneladende har valgt at gå i en mere enkel og lettere poppet retning og dermed har ofret de virkeligt rige orkestreringer, de relativt kompromisløse kompositioner og faktisk også de i sandhed iørefaldende numre.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA