x
The Drums: Portamento

The Drums
Portamento

The Drums: Portamento

GAFFA

Album / Moshi Moshi Records
Udgivelse D. 19.09.2011
Anmeldt af
Simon Christensen

Jonathan Pierces band fra Brooklyn, The Drums, fik et forrygende gennembrud med solskinsvenlig The Cure-pop på Summertime-ep'en og The Drums (2010). Nu kommer andet album Portamento, hvis titel henviser til transitionen fra én tone til den næste (f.eks. vokal eller på analoge synthesizers).

For The Drums er afstanden mellem det første og andet album passende. Bevaret er den autentiske teenagefantasi, up-tempo kærlighedssange og den britiske tone på guitar og trommer (Money, Days, I Don't Know How To Love), mens tilføjelsen består af filmisk storhed (If He Likes It Let Him Do It, Please Don't Leave), lyriske åbenbaringer plus den simplistiske synthesizernostalgiske Seaching For Heaven.

Ligesom på det første album er store dele indspillet af bandet selv i Jonathan Pierces køkken, hvilket giver et uperfekt flosset omrids og en analog dybde, og det gør Portamento til et underspillet værk med både melodiøsitet og kant, blot i marginalt mindre mængder end på debutpladen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA