x
Stig Matthiesen og Poul Krebs: Poul Krebs - Der er noget ved alting

Stig Matthiesen og Poul Krebs
Poul Krebs - Der er noget ved alting

Stig Matthiesen og Poul Krebs: Poul Krebs - Der er noget ved alting

GAFFA

Bog / People's Press
Udgivelse D. 09.11.2011
Anmeldt af
Espen Strunk

Et sted i freelancejournalisten Stig Matthiesens nye bog om Poul Krebs er der et fint farvefoto af Krebs og Johnny Madsen i close-up, og lige her giver det i særlig grad mening: begge makkere udgiver i disse dage nye cd'er, som ledsages af henholdsvis en regulær biografi og så nærværende værk, som tegner et portræt af Poul Krebs ved at følge ham tæt over nogle måneder i 2011; på turné, i studiet et cetera, og baseret på ekstensive interviews med hovedpersonen. Herfra ses tilbage på karrieren, således at der alligevel – på lidt utraditionel vis – udfoldes et mere overordnet portræt af manden bag sange som "Johnny var lige ved at blive sindssyg" og "Sådan nogen som os". Og det er en æstetisk flot bog; lækker papirkvalitet, flotte farvefotos bredt ud over to sider ad gangen; tekster fra det aktuelle studieudspil monteret henover nogle af dem.

Pompøst og prætentiøst

Der er dog en ikke uvæsentlig hage ved projektet: den rutinerede reporter bag bogen betjerner sig af en forbløffende forblommet, til tider nærmest damebladsagtig jargon, ligesom der gives los for lovligt klichéagtige karakteristikker af kunstneren Krebs: "intet vil være mere forkert end at sætte en fast etikette på denne rastløse sjæl, som altid er i bevægelse som kunstner og menneske", som det allerede hedder i bagsidens introducerende tekst. Bevares, Krebs virker da ganske sympatisk og hans aktuelle album er også ganske hæderligt; ovenstående karakteristik flagrer bare i vinden som et pompøst og prætentiøst postulat, understøttet af af foto nedenfor, hvor Krebsen med ryggen mod beskueren vandrer ned ad en åben vej med guitarkassen i hånden.

Uddrag fra en turistbrochure

Værre bliver det dog allerede i forordet og i første kapitel, hvor klichéerne hober sig op i en grad, så det er vanskeligt at vælge de mest udtalte eksempler. "Den sorte himmel over Samsø, den blå over Vestjylland og de gule kornmarker i Østjylland". "Bogen vil berette om en verden i bevægelse". Og så introduceres en gennemgående og stærkt irriterende brug af udråbstegn, som en rutineret journalist som denne bogs forfatter – som endda har undervist i journalistik på højskolerne i henholdsvis Rødding og Ry – burde holde sig for god til. Eksempler: "Det er ikke nogen tilfældighed, at Poul Krebs har sit arbejdsdomicil i en slidt baggård i det indre Århus. Hans barndomsby! (…) Udenfor den grafittidekorerede port ligger Mejlgade. Byens puls!". Og så følger, i bedste turistbrochure-stil:

"Musikcaféer, socialistisk inspirerede bogbutikker fra en svunden tid, alskens økologiske produkter, alternative kursusmuligheder og workshops udi menneskets søgen efter mening blander sig her med finere fransk madlavning, inspirerende italienske sandwicher og bagerbrød af bedste karat. Og sætter man sig på fortovsstolene henne foran studentercaféen Ris Ras Filiongonggong med en glødende vandpibe eller et krus kølig humle fra Prag eller Hancock, kan man sådan en forårsdag se de smukkeste piger trille yndefuldt eller mere sammenbidt trampende gennem den intime gade på deres cykler med kurs mod de karakteristisk duftende skovløg og træbadeanstalten for foden af Risskov eller modebutikkerne af glas og stål i den indre by".

Over målet

Pyh. Jo, Mejlgade er da meget hyggelig, men retorisk skydes der totalt over målet, og vi er kun på side ti. Men ok, over de efterfølgende små 300 sider kommer vi da tæt på manden og aktualitetsgraden er høj: selv septembers koncert sammen med Charlie Sexton – Bob Dylans sympatiske sideman, som producerede Krebs "Magnolia Tales" i foråret '11 – er inkluderet. En koncert, som i øvrigt fik undertegnedes øjne op for Krebs kvaliteter som livekunstner, men det er en anden historie. Jo, Krebs kan bestemt noget. Men mytologiseringen og den himmelfaldne benovelse, som her lægges for dagen, er ingen tjent med. Skal vi være (meget) diplomatiske, kan man sige, at det i hvert fald er en bog for fans, snarere end en sober introduktion til en velsælgende sangskriver.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA