x
Mac Miller: Blue Slide Park

Mac Miller
Blue Slide Park

Mac Miller: Blue Slide Park

GAFFA

Album / Rostrum Records
Udgivelse D. 08.11.2011
Anmeldt af
Maria Therese Seefeldt Stæhr

Det er en yderst populær teenager, der står bag denne udgivelse, og på nogle punkter kan det føles som en knald eller fald-sag. Kan han leve op til hypen og tilfredsstille sin fanskare, eller snubler han, og afleverer noget halvhjertet? Lad det bare være sagt med det samme – i undertegnedes optik er barren sat højere end han formår at hoppe på debuten her. Han har sammen med en række producere givet sig i kast med noget der minder om en masse undergenrer, og selv om det på den ene side giver dejlig meget variation, så bliver det også forvirrende og rodet.

Hypen er dog ikke kommet ud af det blå, og på enkelte skæringer viser han heldigvis hvad han kan: et veludført flow, tilbagelænet coolness og masser ef energi og charme – Frick Park Market er et rigtig godt eksempel. I den anden ende minder han mest af alt om en lidt sørgelig drenget udgave af Avril Lavigne på et nummer som f.eks. Up All Night. Men når det er godt, så holder det - og knægten har masser af talent. Det skal bare bruges rigtigt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA