x
Noel Gallagher's High Flying Birds: Koncerthuset, København

Noel Gallagher's High Flying Birds, Koncerthuset, København

Noel Gallagher's High Flying Birds: Koncerthuset, København

Anmeldt af Kristian Nygaard | GAFFA

Man kan kalde det billige point at spille gamle Oasis-hits, når man på plakaten optræder som soloartist, men når Noel Gallagher fremfører de gamle schlagere i så nye, friske, veloplagte versioner, så er det mere end okay. Så er det fremragende.

Det klæder Noel Gallagher at være sluppet fri af lillebror Liams sure selskab. Lørdag aften trådte en nærmest nyfødt, glad Noel frem i lyset som forsanger i nyt band med en koncert, man kunne kalde "Noel Greatest Hits".

Overskudsramt Noel Gallagher

Meget symbolsk lagde han ud med det gamle Oasis-nummer "(It's Good) To Be Free". Fri for Liam, fri til at smile og fri til overskudsagtigt venligt at hilse på en lille betuttet dreng, som midt under koncerten pludselig blev skubbet op på scenen af sin begejstrede og formentlig yderst stolte far.

Noel var i fantastisk humør. Oasis var kendt for arrogance, Noel Gallagher var lørdag aften kendt for fede guitarsoloer, sjove kommentarer og en dejlig jordbunden, imponeret udstråling over at stå midt i Koncerthusets amfiteaterlignende midte.

Når publikummet, der på hver tredje siddeplads bestod af stående, lyseblå Manchester City-klædte fodboldtosser, råbte fuldemandsråb (hvilket de gjorde mellem hvert nummer), svarede Noel hurtigt og smart tilbage. Han var urørlig.

Nye numre bestod styrkeprøven

Noel åbnede som sagt den godt halvanden time lange koncert med det gamle Oasis-nummer "(It's Good) To Be Free" og fortsatte derefter med flere gamle Oasis-hits som for eksempel den damptromlende trommende "Mucky Fingers", den varme folkesamlende "Half The World Away" og den kækt marcherende "The Importance Of Being Idle". Billige trick måske, men der var også god plads til de nye solo-sange, som i den grad bestod deres styrkeprøve.

"Everybody's On The Run", der åbner den nye "Hight Flying Birds"-plade, tordnede derudad med måske den måske mest rock'n'roll trommeslager set længe iført slagteruniformen hvid skjorte og sort bowlerhat i front.

Engang imellem havde Noels spæde vokal en smule problemer med at følge sit stærkt spillende band, men når det så værst ud, blev han båret hjem af publikums fællessang.

Wonderwall i nye klæder

Cirka halvvejs i koncerten gav Noel tegn til temponedsættelse. Bandet slog fra, og Noel tog sin semiakustiske guitar frem. Han slog tonen an til midt-90'ernes måske største hit, og publikum brød ud i vild fællessang, men så begyndte de at lytte. Noel sang "Wonderwall" i en nyfortolket udgave. Hvor Liam normalt vrænger ordene frem, lagde Noel i sin version et knæk i hver linje. Tempoet blev taget ud, og sangen fremstod, til trods for at den blev skrevet tilbage i 1994/1995, helt frisk og ny. Formidabelt, intet mindre.

Også "Supersonic" blev punkteret og nyfortolket, men her kunne publikum ikke længere vente. Der skulle skråles igennem, og Noel lod sig hylde, og det blev her sværere at høre Noels nye version.

En gennemført, men også knap så fængende sidste del af koncerten bestående af nye sange lagde en dæmper på stemningen, før den stedsehittende "Don't Look Back In Anger" bar publikum syngende ud af salen.

Liam er forsat sur, Noel er lige modsat

Jeg var for cirka en halvanden måned siden i Store Vega og anmelde lillebror Liams nye band. Det var en rædselsfuld oplevelse. Liam var sur, gav ingen ekstranumre, og publikum forlod stedet i vrede og skuffelse. For Noel var det lige omvendt.

Lørdag aften viste Noel Gallagher med allerstørste tydelighed, at han er kommet stærkest ud af Oasis-bruddet. Liam behøver Noel, men Noel klarer sig ganske fint uden Liam. Ingen ved hvor det ender, men efter to koncerter med to gale brødre er resultatet klart:

Noel vs. Liam 1-0.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA