x
Dum Dum Girls og The So So Glos: Lille Vega, København

Dum Dum Girls og The So So Glos, Lille Vega, København

Dum Dum Girls og The So So Glos: Lille Vega, København

Anmeldt af Sara Elisabeth Nedergaard | GAFFA

Efter at have voldlyttet til Dum Dum Girls' to studiealbum "Only In Dreams" fra 2011 og "I Will Be" fra året før var denne anmelders forventninger skruet højt op mandag aften i lille Vega på Enghavevej. De blev desværre ikke indfriet. 

"Jail La La" uden noget la-la

Dum Dum Girls er et all girl band der til dels fungerer så godt på førnævnte plader på grund af de gennemgående backing vocals fra guitarist Jules, trommeslager  Sandy og bassist Malia, der komplementerer forsanger Dee Dees Chrissie Hynde-lignende stemme rigtig godt.

Der var imidlertid bøvl med lyden mandag aften, og det gjorde at de ellers så fine og lækre backing vocals nærmest var ikke-eksisterende. Her blev det tydeligt at Dee Dees stemme simpelthen ikke er stærk nok til at stå alene. Et anstrengt stemmebånd og knæk på de høje toner gjorde at det nogle gange blev direkte pinligt at høre på.

Især på første ekstranummer "Jail La La", der satte det New York-baserede pigeband på landkortet som første single, var virkelig akavet. Sangen, der er båret af backing vocals i verset, faldt helt igennem på grund af manglende lyd.

Rumklang reddede den hjem på udvalgte numre

Det hjalp dog på det, når rumklangen blev optimeret og dækkede de værste skønhedsfejl – især singlen "Bedroom Eyes", der blandt andet er i rotation på P6 Beat for tiden, fungerede fint.

Ligeså med den nye "End Of Days" der er titelnummeret på den Sune Wagner-producerede ep, der udkommer den 25. i denne måned. Også "Hold Your Hand" der var 11. nummer på en mandag der emmede af forbudte fadøl, fungerede fint med de nærmest Jesus And Mary Chain-esque trommer.

Der blev generelt spillet mest fra "Only In Dreams", der er en mere poleret plade end dens forgænger, som har en mere garagerocket lyd. Det var derfor lidt ærgerligt at Dum Dum Girls blev ved med at forsøge sig med den rene lyd og klang, når det ville have klædt dem med lidt mere støj og garagelyd. Hvis pigerne havde fyret op for noget støj sammen med rumklangen, kunne de have reddet den hjem. Især "Oh Mein Me" fra "I Will Follow" var savnet.

Plus på attitude og lækkerhed

Hvad Dum Dum Girls manglede i lyd og skønsang, ownede de i lækkerhed. Fire smækre damer, den helt rette mængde pandehår og seriøst lækre stænger (hvilket snakken også faldt på ved mere end en lejlighed blandt den mandlige del af publikum).

Der blev kælet for instrumenterne, der sad løst på hofterne, og sendt katteøjneblikke ud til publikum en masse. Og ved mere end en lejlighed kom den rette rock'n'roll-feeling, der ellers var savnet, til syne, når pigerne samledes rundt om trommesættet i et instrumentalt inferno af guitar og rysten med hvad deres mødre gav dem.

Havde Dum Dum Girls været en smule mere fandenivoldske frem for at falde igennem ved at forsøge sig med den blankpolerede lyd, ville der være faldet en ekstra stjerne af. Og så burde de måske bruge lidt mere tid på lydprøver på scenen frem for make-uplægning foran spejlet.

Opvarming: The So So Glos

The So So Glos fra New York var opvarmning. Et rigtigt drengerøvsband med fødderne solidt plantet i 90'er-referencer og en smittende entusiasme på scenen. En Mike Skinner-lignende forsanger, en guitarist med afbleget hår og klare referencer til 90'ernes punkrockede Offspring og Blink-182 blandet op med The Thermals-lignende guitar gjorde det til en fornøjelig og lidt komisk affære at se The So So Glos. Dog primært på grund af drengenes fest på scenen, for godt det var det sgu ikke. Indenfor genren var de dog habile nok, men måske de skulle bevæge sig lidt tættere på The Thermals og længere væk fra Offspring. Langt, langt væk, faktisk.

 

Dum Dum Girls spiller på VoxHall i Aarhus 4. september.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA