x
Mike Tramp: Cobblestone Street

Mike Tramp
Cobblestone Street

Mike Tramp: Cobblestone Street

GAFFA

Album / Target Records
Udgivelse D. 08.04.2013
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Hans historie går fra Stenløse til USA. Og en hård hjemkomst til Danmark. Den tidligere Mabel og White Lion-sanger har aldrig rigtig fået solokarrieren op at køre i et lille Danmark, der nok må siges at være overfølsom for den udkrængede amerikanske hardrock med en blød side. Hvis man altså ikke lige hedder Bon Jovi.

Nu hiver Mike Tramp en gammel traver frem. Den akustiske guitar med en overdoseret vokal. Lidt en klassiker fra 80'ernes hardrockbands, der scorede gedigne succeser med sentimentale ballader. På Cobblestone Street fylder Mike Tramp et helt album med bløde melodier, hvor den akustiske guitar er overvældende langt fremme i lydbilledet, og Mike Tramps overdrevne fraseringer står fuldstændigt nøgne. Det er modigt af en sanger og sangskriver, der har svært ved at finde melodien, men Cobblestone Streeet hælder desværre mod den sentimentale side.

Mike Tramp klarer sig mest helskindet gennem de nedtonede sange, som i den udmærkede What Are You Gonna Do, men albummet er generelt præget af meget meloditunge sange.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA