x
Ivory & Gold: Burst

Ivory & Gold
Burst

Ivory & Gold: Burst

GAFFA

Album / A:larm Music
Udgivelse D. 08.04.2013
Anmeldt af
Rune Schlosser

Det er slet ikke ueffent. Det må man sige om Ivory & Golds lydunivers, der første gang så dagens lys på debuten I. fra 2011. Duoen består af allestedsværende Ronni Vindahl (Boom Clap Bachelors, MØ, Vindahl med mere) og sanger/sangskriver Karen Groth. Vindahl er kendetegnende for de kække guitarindslag og soulede produktioner – og Groth for en nærmest fløjsblød vokal, der fjerlet iklæder lyden en stemme på deres andet album Burst.

Det er især de diskrete beats og de sofistikerede små detaljer, man hæfter sig ved ved første gennemlytning. Groths vokal fremstår en kende anonym i perioder, men efter flere lyt vokser de små nuancer og detaljerne frem i hendes habile stemme, der byder på mere, end hvad der befinder sig helt i front.

På numre som Shine og Mouse the Words, hvor groovet er i højsædet, er de for denne anmelder allerstærkest. Her rammer Groths stemme og de kantede produktioner en rigtig god synergieffekt, der er decideret medrivende. De balancerer dog løbende på en grænse, der læner sig lidt for tæt op ad det polerede og pæne, men hver gang de distancerer sig og lader det pæne briste, fremstår det straks mere gyldent.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA