x
Jacob Bellens og Maskinvåd: Dexter, Odense

Jacob Bellens og Maskinvåd, Dexter, Odense

Jacob Bellens og Maskinvåd: Dexter, Odense

Anmeldt af Morten Gottschalck | GAFFA

Helt anderledes og propfyldt Dexter en onsdag aften. Publikum er ualmindeligt høflige og venlige, og den evigt tilbagevendende sludder fra baren udgør i aften et minimum. Og med disse overskrifter kan musikken begynde...

Maskinvåd - to gutter i hvid uniform (*****)
Jeg må tilstå, at jeg aldrig har hørt om disse friske fyre før. De står sørme og påstår, at de har indspillet en vinyl, og at der endda er et helt band på. Men lige nu er de kun to gutter - guitar og bas og dobbelt vokal.

Det lyder som om Mathias Kjeldsens mor og Steffen Brandt har kigget hinanden dybt i øjnene. Stemmen minder meget om, både den måde Kjeldsen stopper ordene på, og den måde han nærmest råber de høje toner. Jeg har intet imod hr. Brandt, virkelig. Nu jeg tænker over det, lyder bassen også TV2-agtig. Måske har de lyttet til Toyota-drengene.

Men hvor er det overraskende godt. De har godt nok øvet vokalerne. Maskinvåd spiller tight og lækkert, og både guitar og bas lyder virkelig godt. Opvarmning er somme tider noget værre sjask, hvor man som anmelder ret hurtigt tænker "okay, så udholder vi den bare herfra", men de her gutter har mere end taget sig sammen. Så er teksterne måske en smule hverdagsagtige - og handler flere gange om tv... Men hvad faen - unge mennesker skal jo lige opleve verden, før de kan synge om den. Det her er så godt, at jeg frygter at høre deres indspillede numre...

Jacob Bellens - klaverjam-jammer nam nam (*****)
Som anmelder kan man godt blive helt nervøs, når opvarmningen er så god. Hvad nu hvis hovednavnet falder igennem? Det vil man helst ikke. Men Jacob Bellens er heldigvis ikke den, der lægger sig på ryggen overfor glimrende opvarmning. Han trækker hårdt i klaveret og udbasunerer sin klagende/jamrende/hæse stemme.

Teksterne er ret gode. Jeg tror, Bellens sidder meget derhjemme og lytter til regnen. Måske drikker han kaffe imens. Masser af kaffe med mælk. Og så bare tænker over alt muligt dybt, ligesom Johnny Cash gjorde. Døden og livet og forandringer.

Casual udsolgt koncert
Bellens er meget afslappet og uformel. Han har den mest besynderlige måde at introducere et nummer på. "Det her er en sang... som er en sang", siger han, og slår ud med hånden. Han klimter lige temaet til "Frækkere End Politiet Tillader" og ruller straks tilbage med en ilde introduktion til næste nummer. "Øh, det her nummer... Ja. Det kommer nu".

Et par gange svinger han enden for meget ud i nærheden af ren hamren i akkorder og kollektiv vuggevise-stemning, hvor folk sidder og kigger fraværende ned i bordet... Kommer pludselig i tanke om at man har glemt at tage tøjet ud af vaskemaskinen... Men så hiver han os i land med Book of Rhymes, Eight Arms to Hold You og Heart of Africa, og folk klapper på 2 og 4.

Bellens lyder lidt som en blanding af sig selv... Ikke værst... Og Antony Hegarty. Bestemt heller ikke værst. Bellens styrer scenen fint, men det kunne rent ud sagt blive fantastisk med et instrument mere. Måske en cello? Men så eksploderer de tre forreste rækker sgu nok bare. Hmm. Godt tænkt Jacob. Godt lavet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA