x
The Lumineers: Roskilde Festival, Odeon

The Lumineers, Roskilde Festival, Odeon

The Lumineers: Roskilde Festival, Odeon

Anmeldt af Peter Ramsdal | GAFFA

Dengang ruder konge var knægt, kunne man få karakteren 10, for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation. Nogenlunde samme karakteristik kan man hæfte på de amerikanske folk-sweethearts The Lumineers for deres åbningskoncert på Odeon torsdag aften. Det var bestemt fornøjeligt til tider, men rigtigt forrygende blev det aldrig, og det virkede som om, at kvintetten fra Denver, Colorado havde spillet den samme sætliste lidt for mange gange på en lang turne.

Efter åbningsnummeret "Submarines" lagde forsanger Wesley Schultz planmæssigt op til fællessang på "I Ain't Nobody's Problem", og hans opfordring blev fulgt af et feststemt publikum, der var mere end klar til at tage den første bid af årets festival. Derefter kulminerede koncerten allerede inden for det første kvarter med først "Flowers In Your Hair" og ikke mindst monsterhittet "Ho Hey". Da Wesley Schultz første gang skreg "Ho Hey" og publikum stemte i, var teltdugen ved at lette, og de næste tre minutter var skøn fællessang, som når den slags er bedst, men bagefter føltes det som om, at julemanden havde sagt sit "Ho Ho Ho" og mestendels havde bløde pakker tilbage til publikum. Tempoet blev sat markant ned, og publikums opmærksomhed dalede i samme tempo, og et ellers glimrende nummer som "Slow It Down" var ved at drukne i småsnak. Der var også en version af Bob Dylans "Subterranean Homesick Blues", som understregede, at der stadig er et godt stykke vej op til Onkel Bobs niveau for The Lumineers. 

Kvalitetsniveauet svingede en del under koncerten. Når det var bedst, var det rigtig godt, men der var langt fra de stærke til de mindre stærke numre, hvilket ikke er så underligt i betragtning af, at The Lumineers kun har et enkelt album i bagagen. Derfor føltes koncerten mest af alt som en pærevælling af pletskud og forbiere. Kvintetten fra Denver, Colorado havde dog gemt et par hårde pakker til publikum til sidst i form af "Stubborn Love" og "Big Parade", og dermed blev helhedsindtrykket reddet.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA