De La Soul: Sun Ra Stage, Vanguard Music Festival

De La Soul, Sun Ra Stage, Vanguard Music Festival

De La Soul: Sun Ra Stage, Vanguard Music Festival

Anmeldt af Zenia Menzer | GAFFA

Der blev lagt hårdt ud fra De La Souls side, da den humørfyldte hiphop-trio trådte ud på den store scene på Vanguard Festival, som de tre ikke havde nogen problemer med at udfylde. Bandmedlemmerne sprang hurtigt energiske rundt på scenen, og det var tydeligt, at de havde det sjovt imens. Denne energi var da også velbevaret, da "Oooh!" kom allerede som andet nummer på sætlisten, hvilket i sig selv var opsigtsvækkende. Dette var også kun med til at sætte den rigtige stemning, der lugtede langt væk af retro-hiphop, da studieindspilningen af nummeret er produceret sammen med Redman. Han var dog ikke med i denne sammenhæng, men nummeret besidder stadig den oldschool hiphop-lyd, der netop er med til at definere De La Soul i så høj en grad.

Det var da også en tur ned ad memory lane, der ventede de fremmødte i Søndermarken, hvilket blev klarlagt med "Me, Myself and I", der ikke kun er produceret i de sene 80'ere, men som også emmer af 80'erne i sin lyd. Der blev ikke lagt fingre imellem, og nummeret blev fremført med et smil på læben og et glimt i øjet, fordi det helt tydeligt bragte tankerne tilbage til højt hår, skrappe farver og mangemønstrede skjorter, der med sikkerhed kan få selv det ondeste fastelavnsris til at blegne.

Og den fjollede stemning fortsatte, dels med "Potholes in My Lawn", dels med "Saturdays", hvor den instrumentale side lægger op til fis og ballade, ligesom De La Soul selv gjorde under fremførelsen af numrene. Lidt mere seriøse indfald blev leveret med brudstykker af "It Ain't All Good" og "Stakes is High", hvor de mere alvorstunge dele af hiphop-rødderne fik et lidt fastere tag i Vanguard.

Det var på mange måder en sand fornøjelse at opleve De La Soul med blå himmel og solskin foroven, hvilket kun bidrog yderligere til den fest, der foregik på Sun Ra Scenen, men det skulle også vise sig, at det høje humør blev bandets akilleshæl. Der var adskillige mere alvorlige momenter under bandets koncert, repræsenteret af for eksempel "Stakes is High", der vidner om De La Souls tunge hiphop og den rytme, de under alle omstændigheder besidder. Disse øjeblikke var dog underrepræsenterede, hvorimod der blev slået et enormt slag for komikken.

Publikumskontakt er altid velanset og ofte nødvendigt for en velfungerende optræden, men alt med måde. I De La Souls tilfælde gik der simpelthen for meget cirkus i den, da de for fjerde og femte gang stoppede et nummer i introen, fordi de mente, at publikum godt kunne synge bedre med, eller fordi de lige skulle sikre sig, at vi nu havde en fest derude. Det ironiske var, at festen var i fuld sving, når musikken spillede, som under for eksempel "Ring, Ring, Ring (Ha Ha Hey)", der spredte en farvefuld stemning og dansende fødder over hele pladsen. Det var de mange afbræk og den alt for teatralske opvisning fra De La Soul, der endte med at aflive den gode stemning en anelse, når de konstant og opmærksomhedshungrende skulle kontakte publikum og vide, om vi var derude. For vi var der. Og meget af tiden nød vi det, fordi vi fik et forfriskende spark tilbage i tiden, der skabte en skødesløs feststemning, der dog sagtens kunne have nået helt anderledes højder.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA