x
Jenny Wilson: VoxHall, Aarhus (turnéstart)

Jenny Wilson, VoxHall, Aarhus (turnéstart)

Jenny Wilson: VoxHall, Aarhus (turnéstart)

Anmeldt af Lisa Amtoft Jensen | GAFFA

Svenske Jenny Wilson spillede i går aftes den første af fire danske koncerter i februar. Det var med et velsyngende og velspillende band og alle sangene fra Wilsons seneste album, "Demand the Impossible!", blandet med et par ældre sange i nye arrangementer.

"Demand the Impossible!" er skrevet i forbindelse med den svenske sangerindes personlige kamp mod brystkræft, men tematiserer også kampen for overlevelse og oprørstrang på et mere generelt plan. Albummets politiske tema kunne mærkes i Wilsons performance på VoxHall: Adskillige gange placerede hun sig selv i en hævet position og talte med dominerende kropssprog gennem lange spoken word-sekvenser. Det virkede nærmest, som om hun holdt en tale for publikum.

Musikken på "Demand the Impossible!" er elektronisk med pågående synthesizere og tunge og dansable beats, men den er også domineret af trommer og percussion. Sangene har fået orientalske undertoner gennem rytmerne og klangene, og albummet består af mange iørefaldende og dansevenlige sange, der samtidig oser af Jenny Wilsons personlige præg og hendes meget distinkte og lidt soulprægede måde at synge på.

Koncerten på VoxHall fulgte den musikalske linje på albummet, og når Wilson og bandet spillede sange fra de tidligere udgivelser, var de omarrangerede, så de passede ind i det nye albums stil. Det var de gamle sange "The Wooden Chair", "Let My Shoes Lead Me Forward", "Like a Fading Rainbow" og "Pass Me The Salt" der her blev præsenteret i mere eller mindre nye udgaver, og hvor nogle arrangementer var mere overbevisende end andre. For eksempel var den halv-skingre keyboard-solo i "Pass Me the Salt" langtfra det bedste indslag.

Det var også, som om publikum aldrig var fuldstændig med på at skabe en fest sammen med Wilson, men tirsdag klokken 21 var måske også et lidt utaknemmeligt spilletidspunkt.

Første sang i koncerten var "Autobiography", der med sin lange instrumental-intro gav mulighed for først at se bandet, før Wilson meget majestætisk indtog scenen. Klædt i et lidt maskulint outfit, hættetrøje og kuglerunde solbriller stod hun højt placeret og sang som en androgyn maskine med autotune-stemme. Siden hen fik vi mere af Wilsons udadvendte og karismatiske scenepersona at se, når hun sang, talte, rappede, spillede fløjte eller maracas, dansede og lavede kampsport-lignende bevægelser. Eftersom hun fyldte så meget på scenen generelt, var det tydeligt at mærke en form for fravær, når hun i stedet begyndte at spille keyboard.

Koncerten blev varieret fra tranceagtige, synthprægede ostinater til rap-sekvenser og den rockprægede ballade. Det gik det op og ned i tempo og lydstyrke, så vi både fik det voldsomme og dansable, men også små følsomme øjeblikke. De fleste af "Demand the Impossible!"s sange kom til deres ret i liveversionerne, og det var en charmerende optræden fra både bandets og Wilsons side, men hele koncerten manglede desværre generelt en smule stemning, energi og magi.

Se flere koncertdatoer med Jenny Wilson og køb billetter via GAFFA Live


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA