x
Connan Mockasin og Chorus Grant: Bremen Teater, København

Connan Mockasin og Chorus Grant, Bremen Teater, København

Connan Mockasin og Chorus Grant: Bremen Teater, København

Anmeldt af Anine Fuglesang | GAFFA

Ind på scenen træder et lille væsen. Med hvidt hår, der står i slående kontrast til det sorte tøj, og med scenens mørkerøde fløjlstunge tæpper, der på æstetisk vis danner rammen om dette scenarie, står han der midt i det hele. Connan Mockasin. Denne alfelignende, musikalske virtuos.

Klappen og piften fra et veloplagt publikum fylder hurtigt rummet, men snart er der helt stille i salen. Alle holder vejret. Klar over, at der er lagt op til en aften, der kan nå atmosfæriske højder.

Connan Mockasin kigger op, ryster pagehåret let til siden, så han bedre kan se og smiler forsigtigt ud til sit publikum. Indleder aftenen med at fortælle, hvor meget han har glædet sig til at komme til Danmark. Skåler og siger "tak tak" for den varme velkomst. For ja, det er første gang den newzealandske musiker spiller på dansk jord, men i virkeligheden er det mig, der takker. Takker Frost Festival for at invitere til en aften, der på alle måder kryber ind under huden, og som jeg vil få svært ved at ryste af mig lige foreløbig.

 

Drømme, kaos, flirt og sex

For det bliver en oplevelse ud over det sædvanlige. Allerede fra første tone er slået an til "It's Your Body 1" fra sidste års udgivelse "Caramel", udviser Connan Mockasin sublime evner på sin guitar, alt imens hans band akkompagnerer ham på smukkeste vis.

Gennem numre som "Do I Make You Feel Shy?" og den smukke "Caramel" smyger Connan Mockasins stemme sig fra dystre, dybe og rungende toner til et højere og lysere androgynt toneleje. Han er ikke, som folk er flest og gudskelov for det. Connan Mockasin er et hemmelighedsfuldt, underfundigt væsen, der forfører sit publikum med sit særegne, psykedeliske soul- og popunivers tilsat drømme, fantasi, kaos, stilhed, flirt og sex. Og han charmerer, gør han.

Vi skal ikke mere end et par sange ind i koncerten, før der opstår god kontakt mellem aftenens flamboyante kunstner og hans tilbedende publikum. Connan Mockasin griner ofte og takker gentagne gange. "Jeg sagde jo, at jeg var spændt på at komme her."

Og pludselig, uden tøven og varsel, vader den lille mand op gennem salen, indtil han når lydmanden midt i det hele, hvor han fortsætter showet et par minutter med sit publikum helt tæt på.

 

På et hotelværelse i Tokyo

Tilbage på scenen charmerer Connan Mockasin videre. Taler ofte til sit publikum. Desværre drukner hans stemme nogle gange i det store rum, men de fleste ting fanger man heldigvis. Også den om Mockasins danske onkel Peter. "Han har fortalt mig, at Simon Spies viste pornofilm her engang." Om det er lettere tilfældigt, at det netop er på dette tidspunkt, at Connan Mockasin refererer til den ligeledes flamboyante rejsekonge, vides ikke. Men da Mockasins keys-spillende engel bryder ud i hæse, let-stødende lyde, der skulle minde om gråd, påpeger hun lettere genert, henledes tankerne i en helt anden retning under nummeret "Why Are You Crying?"

Det er tydeligt, at bandet har svært ved at koncentrere sig for en stund, og Connan Mockasin, der selv er klar over den nye retning, nummeret har taget, må grinende forsvinde ud af rampelyset, væk fra scenen. Indhyllet i mørke lægger han sig på gulvet, som for at skabe et rum, hvor han kan koncentrere sig om at spille sin forførende guitarsolo, og publikum kvitterer ved at rejse sig op. Der er ingen, der kan sidde stille mere.

Mockasins unikke, teatralske univers fortsætter i aftenens to ekstranumre, der indledes med "It's Your Body 5", som hurtigt glider over i den sexede "I Wanna Roll With You". Gemt under en dyne og i selskab med en japansk skønhed entrerer Mockasin scenen og skaber et sensuelt, flirtende rum, der leder tankerne hen på det hotelværelse i Tokyo, hvor albummet "Caramel" blev til på en måned.

Efter halvanden time takker den på én gang mystiske og ydmyge Connan Mockasin, nu iført hvid, åbenstående pyjamas, der synliggør en mave lige så hvid som håret, af for i aften til stående ovationer. I en trancelignende tilstand er det tid til at indse, at aftenens flirt er slut, og der er nu kun én ting at gøre. At vente på, at Connan Mockasin kommer igen.

 

Support: Chorus Grant ****

For andet år i træk står bornholmske Kristian Finne Kristensen på scenen under Frost Festival. Sidste år var det i selskab med When Saints Go Machine-forsangeren Nikolaj Vonsild i deres fælles projekt Cancer. I år er det med sit singer/songwriter-inspirerede soloprojekt Chorus Grant, som han allerede har høstet store roser for. Blandt andet for singlerne "O Everyone" og "The Sudden Rupture", som i aften blev fremført på fineste vis og med en tilbagelænet coolness.

Med en sikker vokal og en musikalitet, der hurtigt afslører, at Kristian Finne Kristensen ikke er ny i gamet, løftede Chorus Grant sløret for syv fine og inderlige folk-melodier, som man kan glæde sig til at lytte meget mere til, når albummet 'Space' udkommer 24. februar.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA