x
Pede B: "Byggesten"-releasekoncert, Lille Vega, København

Pede B, "Byggesten"-releasekoncert, Lille Vega, København

Pede B: "Byggesten"-releasekoncert, Lille Vega, København

Anmeldt af Peter T. Aagaard | GAFFA

(Arkivfoto, red.)

Det hører til sjældenhederne i dansk rap, at koncerter ligefrem bliver udsolgt lang tid i forvejen, man skal nærmest hedde Malk De Koijn eller Suspekt for det sker. Men den sidste billet til "Byggesten"-releasekoncerten røg allerede i sidste år. Der er altså en ikke så lille skare af fans med høje forventninger, der har glædet sig i månedsvis til at opleve den tredobbelte MC's Fight Night mester Pede B præsentere sit syvende album i et stopproppet Lille Vega.   

Opvarmning i de højere luftlag 

Opvarmningen står Young for. Den afroårhusianske rapper leverer et professionelt show, der langsomt sætter gang i festen. Især da Alex hjælper med skønsang er der god respons fra den kvindelige del af publikum. Man skal ikke tage fejl af, at Young er en hamrende dygtig lyriker. "I er kommet for at høre rim, er I ikke?" spørger han retorisk, inden han dropper "Syvende Sal", et nummer med alenlange enderim.

Young har et noget anderledes lydbillede end Pede B, med en gennemgående tonstung bas og atmosfæriske synthesizere, der svæver i de højere luftlag. På den facon virker han velvalgt som opvarmer, idet han, i stedet for blot at være en mindre version af hovednavnet, demonstrerer en anderledes tilgang til hiphop som kunstform. 

Fest for den hårde kerne

Uden megen spildtid overtager Noize pladespillerne. Verdensmester-dj'en er efter at have produceret broderparten af de seneste tre album blevet en integreret del af Pede B's musikalske udtryk. De klæder hinanden med en udstråling af seriøsitet, humor og himmelhøj arbejdsmoral. 

At det er en fest for den hårde kerne af Pede B-fans, viser sig tydeligt, da et gigantisk brøl lyder fra crowden, så snart de første toner fra introen til "Byggesten" slås an. Den karakteristisk glatbarberede kunstner tårner glædesstrålende over sit publikum, der skriger i vilden sky. Sætlisten fortsætter slavisk med "Sværger", hvor Mr. Mo fra Kaliber ryger på scenen.

De lette numre som "Danser Ik" med den rowdy jazzhook og "Min Liga", hvor Emilie Moldow folder sig ud på vuggende vokal, sætter forventeligt gang i publikum. Og så er det bare lidt af et scoop af kunne smide den svenske raplegende Ken Ring på scenen til "Drømme Om Stockholm". Det er en sveddryppende omgang vi er vidne til. Showet er tight, energiniveauet er højt og publikumskontakten er nærmest total symbiose. Albummet har kun været tilgængeligt i en uge, og alligevel rappes der med linje for linje langt ned i de tætpakkede rækker.

Selvom det er releasekoncert snydes vi ikke for det bugnende bagkatalog. Som Pede B konstaterer om et nummer: "Det er skrevet om det år, hvor jeg havde et rigtigt arbejde og troede, jeg skulle slappe lidt af med musikken. I stedet udgav jeg tre ep'er". Herefter får vi numre som "Jeg Har En Ven", "Jungleloven", "De Berømte Minutter" og helt tilbage til "Fokuseret" med besøg fra gode gamle MikL.

Den store historiefortæller

Pede B har været rapper i halvdelen af sit 30-årige liv, og som kunstner er han enormt selvreflekterende. Fra de unge år i MC's Fight Night har han lært at gribe emner fra alle mulige vinkler. Han har altid taget afsæt i sit eget liv, men det er, som om vi karrieren igennem er kommet tættere og tættere på. "Byggesten" indeholder utroligt personlige øjeblikke, hvor liv og død, venskab og fremmedhad er temaer han vender. Som fortæller er han eminent. Han kan sin berettermodel til fingerspidserne, og versene er spækket med suspense og plottwists. Det er utroligt, at Pede B kan blive ved med at rappe fra hovedstolen, men der er tilsyneladende historier nok at tage af.

Det betyder dog ikke, at det hele er dybt seriøst, og de eftertænksomme tekster kan på et splitsekund blive grotesk morsomme, især når han improviserer. Da vi kommer til "Hey Pede", hvor han reflekterer over sin evne til at freestyle, beder han rutinemæssigt publikum om at smide ting i vejret. Og da han ungersvend vifter med en tampon replicerer Pede straks: "Jeg hedder Peter, og jeg en slags rapper / Hvorfor giver du mig den der tampon?! / Det er da lidt usmageligt / Er du en af dem der stikker den op bagi?!"  

Stolt bygmester

Pede B styrer koncerten med en afslappet autoritet, det er tydeligt, at han stoler på sit håndværk. I øvrigt er der flere variationer i flow og rimstrukturer på "Byggesten" end på de seneste album, og det er dejligt at opleve en af dansk raps mest stabile rappere stadig tør eksperimentere. Det er også fedt at opleve, at når unge Nixen, hvis stil på mange måder er en fortsættelse af Pede B's, kommer på scenen, så justerer Pede også sit flow, så det er tilpasset den nye generation.

Til en releasekoncert med fokus på et nyt album handler det uundgåeligt om, hvorvidt albummet holder. Det synes jeg i den grad, det gør. Det virker som en kulmination, der samler tråde op fra hele Pede B's karriere. Det gør det til en særligt god oplevelse, når vi så får serveret de numre fra bagkataloget, der har slægtskab med "Byggesten". 

At Pede har endnu flere strenge at spille på, viste han til "Vi Hjerte Alberte"-koncerten sidste år, hvor alt, hvad der kunne krybe og gå fra karrieren var på scenen. Denne gang var der strammere blik på det nye album. Det gjorde, at showet måske var mindre overraskende, men til gengæld stemningsmæssigt mere fokuseret. Jeg synes i den grad bygmesteren kan være stolt af sine "Byggesten".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA