x
Kid Rock: First Kiss

Kid Rock
First Kiss

Kid Rock: First Kiss

GAFFA

Album / Warner Bros.
Udgivelse D. 24.02.2015
Anmeldt af
Keld Rud

Med årene har Kid Rock fjernet rappen fra sin musik og gradvist gjorde den mere rocket. På herrens seneste udspil lyder han som en mellemting mellem Lynyrd Skynyrd og Bob Seger med lidt ekstra country & western smidt i lydmikset. Kendetegnende for Kid Rock er det aldrig svært at spotte forbillederne, når man står over for en af hans sange. De lyder som charmeforladte kopier af den ægte vare.

Temaerne, der ridses op, er vemodige ungdomsminder og den reaktionære grænsende til bonderøvsagtige indstilling, Kid Rock har til livet. På Ain't Enough Whiskey afviser han "jakkesættene" og deres love og regler, mens han på Jesus & Bocephus forsager Jim Beam og bekender sin tro. Det er ikke svært at se, at Kid Rock stræber efter Ronnie Van Zants status som den arbejdende amerikaners poet og talerør. Men hvor Zant kunne afvæbne det prætentiøse som en anden Klods Hans, fremstår Kid Rock blot enfoldig. Medmindre man allerede har et nært forhold til kunstneren, vil der næppe være nogen god grund til at gå om bord her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA