x
Jungle: Train, Aarhus

Jungle, Train, Aarhus

Jungle: Train, Aarhus

Anmeldt af Nanna Jenner Jensen | GAFFA

Engelske Jungle har kørt en gennemført marketing strategi fra begyndelsen. De har nægtet at vise deres ansigter i offentligheden, eller frigivet noget som helst promotion, der viste dem selv. Lige indtil de begyndte at spille live blev der altså spekuleret hårdt i, hvem bandet egentlig var, hvor mange de var, og hvordan de så ud. Jungle har selvfølgelig udgivet singler og dermed lagt videoer på YouTube, men indholdet har stort set altid været båret af en fantastisk breakdance-koreografi, der fremhæver alt andet end bandet selv.

Samme princip fortsætter under showet, hvor Jungle stadig ikke ønsker at være i fuldt fokus, og det er hverken chit-chat eller smalltalk, der optager koncerten. Tværtimod. Som publikum bliver vi båret fortryllende igennem "Busy Earnin", "The Heat" og "Platoon", fanget i energi, nærmest besat af musikken, med fødder, der ikke kan stå stille, og som giver følelsen af John Travolta og fejlfrie dansetrin. Jungle bevæger sig i et bagland af gammel soul og funk iblandet ny-modernes electro-pop. Og de går ikke på kompromis, heller ikke på scenen, hvor der både er linet op til bassist, percussionist, synth, trommeslager, fantastisk kvindelig back-up-sanger og to veloplagte front-mænd, der både betjener synth, synger i kor og supplerer hinanden på lead-guitar.

Jungle er perfektionister, ingen tvivl om det. Men det er på godt og ondt. For spørgsmålet bliver, hvem man så spiller for? Sig selv eller publikum? Jeg hørte Jungle for første gang i november sidste år i Berlin. Dengang var der absolut ingen interaktion med publikum, what so ever, og man kan derfor ikke lade være med at undres – er denne nye, men dog absolut sparsomme måde at snakke med publikum på forceret? Gider man, eller gider man ikke? Eller er det bare noget, man er blevet bedt om?

Noget, som Jungle til gengæld skal have stor ros for, er deres visuelle show. Det kunne dansken godt tage og lære lidt af. For når man jo ikke selv har lyst til at være i fokus, så må musikken jo naturligvis være det. Men indrømmet – musiknørd eller ej – ingen gider jo kigge på en sort og tom scene i halvanden time. Jungle har derfor valgt at tage de store bogstaver frem, vitterligt, og i stedet for et almindeligt bagtæppe får vi et mastodont-lys af bandets navn smækket i hovedet. Som et rundt sminkebord fra IKEA, bare ganget med tusind. Og det virker pissegodt, i øvrigt.

Det er på mange måder uretfærdigt at anmelde denne koncert på Train, når man har en krystalklar oplevelse fra Berlin i stram erindring. Tysken kan sgu noget med lyd, som er ud over det sædvanlige. Ordnung muss sein. Og det kan ikke engang et renoveret Train leve op til. Men denne aften skal nu ikke ligge Jungle til last. For nu hold nu op, det er godt. Marketing-stunt eller ej. Musikken holder 100.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA