Brett Morgen
Cobain – Montage of Heck

Brett Morgen: Cobain – Montage of Heck

GAFFA

Film /
Udgivelse D. 23.04.2015
Anmeldt af
Henrik Tuxen

Brett Morgens over to timer lange dokumentarfilm om Kurt Cobain har sin absolutte styrke i sin adgang til eksklusivt materiale. Han må have sweet-talked såvel Kurts biologiske familie som enken Courtney Love godt og grundigt, for sjældent har man set en dokumentarfilm om et afdødt ikon, hvor der over 20 år senere dukker så mange stærke og personlige filmoptagelser frem. Der er lillebitte Kurt, der spiller både guitar og trommer juleaften, pisker rundt i Batman-kostume og frejdigt siger "My name is Kurt Cobain". Senere en række kontroversielle, men også utroligt charmerende optagelser af Kurt og Courtney, ofte med deres lille datter Frances Bean Cobain. Samtlige hovedpersoner mere eller mindre afklædte, Coutney er for eksempel stærkt optaget af egne forlygter.

Man får indtryk af en glad og elsket lille dreng, der i kølvandet på forældrenes skilsmisse bliver aggressiv og frustreret og ryger i konfrontationer med de fleste og mangler fast hjem og stabilitet. Alle skevenser udførligt underbygget af interviews med forældre, søskende, en noget betuttet stedmor og så videre. Udviklingen af Cobains kreative åre skildres fint med en række eksempler på skitser til sange og illustrationer, der viser vreden mod gældende normer og så videre. Vennen Chris Novoselic kommer på banen, og musikken tager over, i en tid hvor Kurt i en længere periode bliver finansieret af sin daværende kæreste. 

Al virakken om de tidlige år i Seattle, debutalbummet Bleach og hele "grunge-rock'n'roll"-myten bliver berørt relativt flygtigt. Så er der mere fokus på mesterværket Nevermind, og hvordan den ekstreme berømmelse påvirker Cobains liv og kreativitet. Som bekendt var helbredet ikke det bedste, og den permante mavesmerte førte til junkie-status. Her kommer der nyt liv til myten om "heksen" Courtney Love. En række charmerende og fascinerende private optagelser af de to sammen, med og uden datter Frances, må have føltes som en guldgrube for instruktøren. Hvorvidt Courtney (bevidst) var på heroin under graviditeten, står lidt hen i det uvisse og er heller ikke filmens kardinalpunkt. De to celebrites er både sjove, skøre, kærlige og uansvarlige, men fremstår ægte og sårbare og glade for hinanden.

Filmen giver et mere nuanceret og personligt billede af myten Kurt Cobain end tidligere set, og det bliver næsten "hjemme hos" eller "vis mig dit køleskab". Et gribende, personligt og tankevækkende portræt, hvor vægten er lagt på mennesket og privatpersonen Kurt Cobain, selvom man tydeligt fornemmer og oplever de kunstneriske evner folde sig ud, evner, som både blev Cobains velsignelse og skæbne. Stærkt udtryk af mor Wendy, da Kurt spiller Nevermind for hende inden udgivelsen. Hun fornemmer formatet og udtrykker moderligt bekymret: "Kære Gud, er du klar til at håndtere den effekt, det her vil have på dit liv?"

Det var han så ikke, men trods hans veldokomenterede og morbide endeligt viser de mange klip, også de helt sene, at han var meget andet end en nihilistisk junkie. Samlet set viser Morgens dokumentar et stærkt og troværdigt portræt af en sammensat karakter. Rebelsk, uanvarlig, aggressiv, vild og selvdestruktiv. Kreativ, handlekraftig, ekspressiv, genial, men også sjov, kærlig, levende og sprælsk. Ikke et ord fra Dave Grohl eller andre notabilteter på Seattle-scenen, ud over Novoselic. Til gengæld stiller familien op, også enkefru Coutney Love. Datter Frances, der mistede sin far i en alder af 17 måneder, er ikke interviewet som voksen, men krediteres interessant nok som executive producer. En absolut seværdig dokumentar om en af rockmusikkens helt store skikkelser.

Filmen har premiere 23. april

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA