x
Folkeklubben: Spot Festival, Musikhuset Aarhus, Store Sal

Folkeklubben, Spot Festival, Musikhuset Aarhus, Store Sal

Folkeklubben: Spot Festival, Musikhuset Aarhus, Store Sal

Anmeldt af Rasmus Espersen | GAFFA

Folkeklubbens frontmand, Kjartan Arngrim, er ikke en mand af få ord. Det kan efterhånden ikke overraske nogen i dette land længere. Han er en begavet poet både i og imellem sangene. I sine tekster leverer han både til gården og til gaden, til hjertet og til hjernen. Imellem numrene prædiker han på nærmest Morten Albæk'sk maner. Hans timing og ordvalg er eminente.

Aftenens koncert blev indledt med nummeret "Danmarksfilm", hvorunder Arngrim annoncerede, at Folkeklubben var kommet for at slippe vanviddet fri i Aarhus. Man troede virkelig på ham med den koncertåbner. Sikke et nærvær, sikke en nerve. De spillede som om det gjaldt deres liv, deres forstand, og de lød som stod de på afgrundens rand. Men hvor "Danmarksfilm" slap vanviddet fri, så slap vanviddet desværre helt ud af Musikhusets store sal efter dette åbningsnummer.

Afgrunden lukkede sig efter en malplaceret guitarafslutning, og den åbnede sig desværre aldrig igen. Det var ikke fordi, det nogensinde blev dårligt på numre som "For Pengene" og fædrelandshymnen "Byens Kro", hvor Nikolaj Busk blev inviteret ind med sin harmonika. Folkeklubben spillede og sang fortsat fremragende. Publikum elskede det og var med fra start til slut. Man skal være lidt af et curlingbarn for ikke at kunne sætte pris på det hyggelige og det folkelige.

Men alligevel. Hvor blev vanviddet af? Fandenivoldskheden, som vi havde fået en så pragtfuld forsmag på under "Danmarksfilm", den var væk. Under præsentationen blev det nævnt, at Folkeklubben netop kom fra en 46 koncerters udkantsturné. Måske havde de spillet sig for varme, for sikre? Noget må det dog have givet med denne lange turné, for sikke en crowd control, Folkeklubben udviste. Til "Bagmænd og Supertanker" og "Tænker Tit" var hele Store Sal med på brancheknips og dans. Selv de tre imponerende fulde mænd foran mig rejste sig og vaklede delvist i takt.

Herfra var der ingen, der satte sig igen, og da aftenens koncert sluttede med Klubbens største hit, "Fedterøv", klappede og sang alle endnu højere med end nogensinde. Folkeklubben startede sangen med, at alle tre mand stod sammen om en mikrofon. Meget modigt stoppede de midt i for at hente Nikolaj Busk ind igen og komme hen til deres respektive instrumenter. For mange ville dette have dræbt stemningen fuldstændigt, men publikum holdt den kørende, så det hele kunne slutte til stående ovationer.

Hvad et band som Folkeklubben laver på Spot Festival er svært at forstå. En fyldt Store Sal i Musikhuset havde i hvert fald spottet dem for længst, og det endda så godt, at de kunne teksterne. Ordet branche blev da også brugt humoristisk af Kjartan Arngrim en del gange imellem numrene. De internationale branchefolk, hvis der da var nogen til stede, må være gået glip af det meste. Eller også har deres simultantolke været på overarbejde for at følge med i teksten. Men dem om det, de tilstedeværende hyggede sig i hvert fald gevaldigt. Jeg savnede bare noget af den uhygge, jeg blev lovet og fik en lille smagsprøve på til at starte med. Derfor er jeg en fedterøv med stjernerne.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA