x
Corrosion Of Conformity : Roskilde Festival, Avalon

Corrosion Of Conformity , Roskilde Festival, Avalon

Corrosion Of Conformity : Roskilde Festival, Avalon

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Arkivfoto

Corrosion of Conformity spillede hævy, så englene holdt op med at synge og begyndte at spille luftguitar. Der var noget nærmest Johnny Madsen'sk over den jordbundethed, den selvfølgelighed og den ligefremme målrettethed, som dette amerikanske band mødte op med.

Frontmand, sanger og guitarist, Pepper Keenan, var lige ude bag fortæppet inden det gik løs og tjekkede publikum ud. Han kunne lide, hvad han så, og hilste bredt og tilfreds. Og så kom vi i gang.

Woody Weatherman på lead-guitar sørgede får de hårde, tunge riffs, som var det en opdatering af alt, hvad Black Sabbath har lært ham, uden det nogensinde blev en kopi, men snarere en energiladet fortolkning, som blev helt hans egen.

Mike Dean på bas stod det meste af tiden med koncentreret stenansigt og lagde den sejeste, koncentrerede bund, så vi hele vejen var i trygge hænder.

Og Reed Mullin på trommer sad bag et – for genren – diminutivt jazz trommesæt og fik det til at lyde som uforudsigelige vulkanudbrud.

Vi taler om et band, som har været med siden 80'erne, og det var helt rart mellem hip hop, indie osv. at få erfarne herrer på banen som ved hvad det drejer sig om – uden de er gået i stå.

Bandmedlemmerne har gennem tiden været inde og ude af andre bands også, men i min egen samling er nogle af deres albums blandt perlerne.

Og de lod dem skinne.

Efter nogle tekniske fejl i starten fik de spillet sig varme, og man kan høre det er et band, som har fået lov at turnere med eksempelvis både Metallica and Megadeth. Det handler simpelthen om klasse, som de også har demonstreret på i alt syv albums – og det seneste "IX", som blev udgivet for præcis et år siden.

Der var noget over Corrosion of Conformity, som var savnet på årets Roskilde. Det handlede om kompromisløs, forsvarlig og kompetent heavy uden samplinger, smartness og påtagede attituder.

Her følte man sig ikke blot hjemme – men også i godt selskab.

Det eneste, man kunne ærgre sig over var, at de ikke gik på Orange Scene og lod flere få glæde af den ægte vare, når den er bedst.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA