x
Nils Frahm: Roskilde Festival, Avalon

Nils Frahm, Roskilde Festival, Avalon

Nils Frahm: Roskilde Festival, Avalon

Anmeldt af Christina Majcher | GAFFA

Arkivfoto

Den tyske pianist, komponist og producer Niels Frahm er på scenen på Avalon, omgivet af tårne og stabler af synths, pulte, keyboards og mere eller mindre hjemmebyggede klaverer. Og det sorte flygel, selvfølgelig, hvor koncerten indledes med mildt tangentspil. Så trommehindedirrende hvileakkorder på det hvide orgel. Så endnu et ryk til det krydsfinerlignende klaver længst ude til venstre og endnu et svævende skift til gurglende baslyd og langsomt fremaddrivende beat - med øjeblikkelig respons fra publikum.

Det er lørdag aften, som har fået søndagens udmattelse foræret i år, og tyngdekraften trækker hårdt mod jorden. Men Frahm er i gang med at bygge svævende trapper væk fra trætheden oppe på scenen. Lag på lag lægges oveni, og lydbillederne bliver større og større, så man indimellem glemmer, at der kun er én mand deroppe. Lyden pibler i hovedbunden og dirrer i brystkassen og fremmaner billeder af vemodige nattog og storslåede, højhimlede, farvestrålende landskaber. Det er smuk og behagelig vellyd. Himmelstræbende og vemodig. Fjerdedagen hænger som blylodder i fysikken, men folk lukker øjnene og duver med og lader sig løfte.

Det er hypnotiserende at se Frahm hamre rundt mellem de forskellige keyboards og knappulte deroppe på scenen, det ene øjeblik rygvendt foran tårnet af knappulte, det næste bøjet over klaverets tangenter eller helt bogstaveligt talt opslugt af flygelet, hvor han spiller direkte på flygelstrengene med hvide, pelsklædte trommesticks.

Oh, hvor ville en lille plet grønt græs at ligge og svæve på have været ultimativt lækkert på dét her tidspunkt! Det er jeg ikke den eneste, der tænker. De mest længselsfulde har da også bare smidt sig direkte på Avalons støvede jord. Så klarer musikken resten.

Frahm har hånden på hjertet, da han bukker foran de brusende klapsalver klokken 21.15. Det var et højhimlet hængekøjetrip, spændt ud under de festivaludmattede kroppe, mens de indre billeder fik lov at løfte sig.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA