x
Sohn: Musik I Lejet, Strandscenen

Sohn, Musik I Lejet, Strandscenen

Sohn: Musik I Lejet, Strandscenen

Anmeldt af Nicoline Steen Andersen | GAFFA

Der er en stille summen på festivalpladsen. Solen er endnu ikke gået ned, alkoholen er ikke for alvor sat ind hos gæsterne, og man lægger stadig mærke til de utallige små sandstorme, der fremkommer hver gang, der bliver taget et skridt hen over det strandplacerede festivalareal. Den forholdsvis afdæmpede stemning afbrydes af strandscenens genkendelige intromusik, og aftenens konferencier byder et af festivalens hovednavne velkommen med beskrivelsen "verdensmand".

Efter de store ord og en solid omgang strobelys indtræder tre mænd og placerer sig fredeligt i scenens yderst enkle set-up: synths, keys og bas. 
I midten finder vi den hætteklædte hovedperson, Sohn, med det borgerlige navn Christopher Taylor. Britiske Taylor har en lang musikalsk karriere bag sig, blandt andet under det succesrige alias Trouble Over Tokyo, men stadfæstede sig først under navnet Sohn i 2012, hvor han ligeledes udgav sin første ep. Sidste forår udkom Sohns anmelderroste debutalbum "Tremors", som samtidig er det, han tidligere har besøgt landet med, og ligeledes fylder en stor del af programmet denne aften.

Emotionel vokal med stjerne-slægt

Sohn lægger ud med nummeret "Warnings", der imidlertid ikke stammer fra "Tremors", men derimod fra et af hans tidligere singleudspil. Dets sivende synths akkompagnerer den kolde strandvind ganske godt og bevæger sig videre over i mere groovede, sekvenserede beats og afsluttes tilnærmelsesvis psykedelisk. "The Chase", der er næste punkt på Sohns dagsorden, viser til en Depeche Mode-lignende lyd en af Sohns spidskompetencer: hans inderlighed. Han mener virkelig de ord, der slipper ud gennem læberne. Hvilket i dette henseende både er fængende og en smule skræmmende, eftersom nummeret indeholder sætninger som blandt andre "You suffocate to keep me warm".

De næste passager i aftenens koncert byder, foruden en ydmyg Sohn, der udtrykker glæde ved at være tilbage i Danmark, på sange som "Tremors", "Veto", "Random Notes" og det knitrende hit "Bloodflows", der vækker genkendelsesglæde hos publikum. I samtlige numre imponerer Sohns emotionelle vokal, der giver associationer til stjerner som James Blake og The Weeknd, og falsetten endda til selveste Justin Timberlake.

Poppet publikumstræffer

Temaet har hidtil været temmelig afdæmpet, hvilket her italesættes af Sohn selv, der med sætningen "One more slow song before we get more rowdy" i bogstaveligste forstand giver grønt lys til "Oscillate", der med sit tunge 80'er-islæt og tiltagen i både lyd og intensitet fungerer som det ideelle overgangsnummer til den sidste og mere lystige del af koncerten.

Sohn sætter, efter egne ord, gang i festen med det glimrende nummer "Artifice", der må konkluderes af blive koncertens publikumstræffer. Måske skyldes det, at netop "Artifice" er et af Sohns mest poppede numre, og at det i dagens anledning i midten bliver brudt op af et dubbet mellemstykke, men være hvad det være vil, så skaber det både smil, dansemoves og let korsang i strandkanten. Opvarmningen af den kølige festivalplads fortsætter med "Lights", der med sine gribende housetoner synes yderst velvalgt til både tid og sted - hvilket ikke kun afføder en klapsalve fra publikum til Sohn, men også fra Sohn til publikum.

Tung, klædelig side

Aftenen afsluttes med "Lessons"' elektro-tromlen og forvrængrede soul-stykke samt den samfundskommenterende "The Wheel", der viser en anden og lidt tungere side af Sohns elektroniske musik, der ellers har sit primære afsæt i gængse kærlighedsproblematikker. Det klæder ham i høj grad. Samtidig bevidner de to numre også, at Sohns indlevelse er uafhængig af stil, sted og sang, hvilket er en sand fornøjelse.

Følelsen omkring Sohn er somatisk. For om end hans musik på mange måder fremkommer både sjælelig, sfærisk og meta-agtig, så skaber det enkle set-up, hans rene stemme, indlevelse og nærværende personlighed en følelse af at være tils tede i den helt enkle og fysiske forstand - med sand mellem tæerne, solnedgangen i baggrunden og ikke mindst til soundtracket af en yderst talentfuld musiker, der trods de nutidige og alternative instrumenter frembringer en sanselig og mindeværdig liveoplevelse med begge fødder plantet solidt i sandbunden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA