x
Manfred Mann's Earth Band : Smukfest, Rytmescenen

Manfred Mann's Earth Band , Smukfest, Rytmescenen

Manfred Mann's Earth Band : Smukfest, Rytmescenen

Anmeldt af Michael Dyhrborg | GAFFA

Der var kun rygtet om fede tider tilbage, da Manfred Mann's Earth Band spillede på Rytmescenen i Skanderborg. Koncerten var direkte kedelig og havde mindre gnist end to våde flintesten.

Bandet bestod af en trommeslager, en bassist, en guitarist, en forsanger og Manfred Mann himself bag tangenterne, og allerede fra første nummer "Captain Bobby Stout," var det tydeligt, at man holdt fast i fortidens tænkning, når det handlede om at arrangere numrene.

Den teoretiske tilgang til materialet fortsatte i de næste par sange, og selv fjerde titel, som var en udgave af T-Rex' "Get It On", var blottet for glimmer og funky sexyness. Det lød som en flok skolelærere, der stampede rytmen i ortopædiske sko, mens de forsøgte at presse sangen ind i en prætentiøs 70'er-skabelon, der var stoppet til for længst.

Ind i mellem blev der lagt op til Manfred Mann, som spillede anonyme og ligegyldige soloer på sit keyboard.

Vi taler immervæk om en mand, der kender hver en hemmelighed ved sit instrument, har erfaring for fem unge teenagere, men som spillede med en fantasi, der kunne ligge i hullet på en to-krone.

Synthesizer-lydene var gammeldags og outdatede. For eksempel skiftede han i en solo mellem en imiteret sangstemme og en flad rockguitar.

"Blinded By The Light" af Bruce Springsteen har været et hit for Manfred Mann's Earth Band, og det modne publikum var naturligt nok glade for genhøret.

Sangen blev fulgt op af "Hit The Road, Jack." Her sang publikum teksten, mens Manfred Mann spillede lidt suppe-steg-og-is-tangenter.

Da Manfred Mann endnu ikke havde sit Earth Band og bare hed Manfred Mann, var han berømt for sangen "Do Wah Diddy Diddy." Under koncerten blev den sunget af guitaristen i partnerskab med trommeslageren i en letbenet sommerudgave, hvor fællessangen gav fuldstændig mening. Det var faktisk et frisk og overraskende bud på en klassiker. Som et lille mynteblad for enden af et landgangsbrød med lutter leverpostej.

Afslutningen var selvfølgelig "The Mighty Quinn" af Bob Dylan. En sang, der er central i Manfred Mann's Earth Band-kataloget. Den bød på koncertens eneste spontane moment, da forsangeren løb ned og kyssede en kvinde på forreste række. Derefter var der en lang guitarsolo, der mundede ud i "Smoke On The Water," hvilket var sigende for den fuldstændige mangel på opfindsomhed, der prægede koncerten.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA