Mary Gauthier: Telt 2, Tønder Festival

Mary Gauthier, Telt 2, Tønder Festival

Mary Gauthier: Telt 2, Tønder Festival

Anmeldt af Peter Lykke Madsen | GAFFA

(Arkivfoto, red.)

Det er lørdag eftermiddag. De sidste rester af det lune danske sommervejr får publikummet på en i forvejen afslappet festival til at virke endnu mere sløve. De overvejende modne gæster hænger dovent, halvslumrende i de medbragte campingstole, mens de nyder solens sidste stråler. Inden længe vil mørket og nattekulden sænke sig over festivalpladsen i Tønder, men i Telt 2 har der allerede været koldt og kulsort i en times tid.

Kun små 20 minutter inde i sin første koncert på Tønder Festival, minder Mary Gauthier os om, at det lige netop er på denne dag for præcis 10 år siden, at digerne rundt om New Orleans bristede på hele 55 steder efter en lang nat med orkanen Katrinas nådesløse hærgen. En af de største naturkatastrofer i USAs historie, som den dag i dag, et årti senere, kaster sin skygge over millionbyen. 

Mary Gauthier blev ganske vist født i den nærliggende by, Baton Rouge, men man mærker tydeligt sørgmodigheden oven på Katrinas hærgen i "Can't Find The Way", sangen hun skrev samme dag, digerne sprang og vandet fossede ind i New Orleans. Og sørgmodigheden, melankolien og sorgen, de har været sangerindens faste følgesvende, siden hun lærte at gå.. 

Udover sig selv og sin guitar har hun medbragt sin faste italienske violinist, som giver de spinkle og triste sange et ekstra lag smuk melankoli.

Mary Gauthier synger om virkeligheder så tragiske, at selv Hank Williams "I'm So Lonesome I Could Cry" og Willie Nelsons "Sad Songs And Waltzes" til sammenligning lyder som sukkersød top 40-pop. Ensomheden er til at føle på i linjer som "sitting in the rubble until rubble felt like home, that's how you learn to live alone". Gauthier påstår selv, at hun har en enkelt glad sang, men før vi får den skal vi grueligt meget ondt igennem - det kan godt være solen skinner udenfor, men Gauthiers tekster er sorte som kul.

Det mere end sørgelige, men fantastiske nummer, I Drink, fortæller om end mere end hård barndom og forliste kærlighedsforhold - det er god damn sørgeligt. When a Woman Goes Cold gør ikke ligefrem tingene bedre.

Gauthier har det sidste års tid skrevet sange sammen med tidligere soldater - vi får soldaten Jamies historie om sit noget anstrengte forhold til Veteran's Day, som blandt meget andet inkluderer, at man som veteran kan spise gratis morgenmad på en vaffel-restaurant.

Mary Gauthier hører til i en klasse af de absolut stærkeste aktive sangskrivere, derfor kan det også undre en del, at folk bagerst i teltet har travlt med at knævre løs. Men det ændrer nu ikke på indtrykket af, at Mary Gauthier spiller en fantastisk smuk koncert.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA