Albumanmeldelse

Ephemera: Monolove

Hand Built By Robots - Newton Faulkner

Ephemera

Monolove

Anmeldelse

Ephemera er latinsk for døgnflue, men det skal man nu ikke lade sig narre af. Ganske vist er den norske pigetrios musik så fjerlet og luftig, at den næsten kunne have vinger i ryggen, men de tre jenter har forlængst bevist en ganske anderledes levedygtighed. Monolove er Bergen-trekløverets femte album, og vanen tro står pigerne selv for alting lige fra sangskrivning over produktion til cover-artwork. Universet er da også udpræget feminint i Ephemeras melodiske og let melankolske pop, hvor vinden leger let i de velduftende hårlokker og får sommerkjolen til at blafre forsigtigt omkring knæene. Med lyse, liflige vokalharmonier og spinkel, akustisk instrumentering fortsætter Monolove den milde og henførte popmusik, der sniger sig ind et sted mellem Lovebites og Stina Nordenstam. Sidste års hitsingle Girls Keep Secrets In The Strangest Ways bliver næppe matchet her, men albummet glider smukt og sødmefuldt afsted over de uendelige norske fjeldlandskaber. Som poetiske postkort på noder.

VIL DU LÆSE VIDERE?

Bliv medlem og få fuld adgang til alt indhold på Gaffa.dk

Få første måned for 1 kr. — Herefter kun 29 kr./md.

  • Fuld adgang til alt indhold på gaffa.dk
  • Mulighed for at fravælge annoncer på gaffa.dk
  • Rabat på billetter til udvalgte koncerter og festivaler
  • Adgang til GAFFAs magasinarkiv med over 500 magasiner - Danmarks musikhistorie

Opret din profil


    Allerede GAFFA+ medlem