Albumanmeldelse

Armand van Helden: Nympho

Zimmer 483 - Tokio Hotel

Armand van Helden

Nympho

Electro, punk og mavepusterbeats

Det vil være uretfærdigt at sige, at Armand van Helden på sit nye punkede album rider med på electroclash-bølgen. For det er jo egentlig det, den 33-årige producer og dj altid har gjort på sine fire tidligere album: smadre forskellige genrer – hiphop, house, techno, trance, rock – mikse dem sammen og få sin egen underholdende lyd til at opstå: Skarpt opklippede samples drevet frem af mavepustende, tunge beats. Killing Puritans tilbage fra 2000 med hittet Koochy, der lånte et sejt guitarriff af postrockeren Gary Numan, var også skåret over denne læst. Det er dog hævet over en enhver tvivl, at nye numre som det fræsende Brainwashing eller det massivt tordnende Juicy, Juicy med vrælende, overstyret vokal er mere rå, beskidte og punkede, end vi tidligere har oplevet. Blidere kvindelige vokaler er dog også inviteret om bord som på de electrodunkende Sugar, Hear My Name eller det halvlumre – og typisk for den ikke så lidt selvglade iscenesætter – Come Play With Me, der også byder på en sampling af sommerens hårdeste metalguitarer. Noget afgørende nyt under solen er der således ikke på Nympho – men Armand van Helden forstår stadig som kun få at holde en fest!

VIL DU LÆSE VIDERE?

Bliv medlem og få fuld adgang til alt indhold på Gaffa.dk

Få første måned for 1 kr. — Herefter kun 29 kr./md.

  • Fuld adgang til alt indhold på gaffa.dk
  • Mulighed for at fravælge annoncer på gaffa.dk
  • Rabat på billetter til udvalgte koncerter og festivaler
  • Adgang til GAFFAs magasinarkiv med over 500 magasiner - Danmarks musikhistorie

Opret din profil


    Allerede GAFFA+ medlem

    ANNONCE