I København var det en kold og grå mandag aften, præget af blæst og regn. Med mindre man var forbi Pumpehuset, hvor Channel Tres bragte en alvorligt fugtig fredagsstemning.
Comptons egen “Sexy Black Timberlake” har over de sidste fem år virkelig cementeret sig selv som en sanger, rapper og producer, der ikke er her for at gøre festen vild, men i stedet utroligt lækker. Tres’ musik er en blanding af house, 90’ernes vestkyst og ældre inspirationskilder såsom Rick James og Isaac Hayes. Derudover tilføjer han sin utroligt behagelige og dybe vokal, der bare resulterer i vildt cool og sensuel musik skarptskåret til dansegulvet.
Aftenens koncert har været mit håbefulde lyspunkt på denne ellers røvkedelige mandag, som jeg bare gerne vil væk fra. Mine bønner er dog blevet hørt, hurtigere end jeg havde regnet med, da allerede opvarmningen sparker seriøst liv i mig og resten af Pumpehuset. På scenen ser jeg to tvillinger, der går under navnene Coco & Breezy, og de leverer et gennemført dj-sæt med alt godt fra det hav, som house nu engang er. Ja, vidste man ikke bedre, skulle man tro, de var hovednavnet grundet deres helt vildt fede energi, som de også får frem i publikum.
Men lang tid skal der ikke gå, før man får bekræftet: “Nææh nej du, det her er Channel Tres’ aften”. Salen er mørklagt, et rødt skær anes oppe fra scenen, og en heftig stank af røgelse breder sig ud i lokalet. Den latin-inspirerede instrumental fra “Sleep When Dead” fra hans seneste udgivelse Real Cultural Shit går i gang, og over anlægget hører vi Tres’ smørstemme. Lyden er formidabel, han går skarpt igennem, bassen er dyb uden at være overrumplende, og alle produktionsmæssige lydelementer står klart frem.
Som rytmen tager til, træder aftenens hovedperson ud på et forhøjet podie, med to muskuløse dansere på hver sin side. Alle tre er iført solbriller og stramme tanktops.
Herfra bliver vi budt på den køligste attitude fra Tres, mens de to dansere byder på den vildeste koreografi. Nu ved jeg ikke meget om dansekultur, så tag min beskrivelse med et gran salt, men for mig ligner det en helt vild blanding af whacking, hip hop og en anelse moderne dans.
De første tre numre holder sig i et roligere territorium, hvorefter Tres gerne vil løfte det allerede gode humør ved at få etableret noget god call-and-response med publikum til “Controller”. Det fungerer jævnt godt, og herfra kører vi videre ind i det solide house-territorium med “Acid In My Blood” og det Rick James-dedikerede track “Big Time”. Her skal det også siges, at Tres ikke bare står på podiet, mens de to dansere fyrer den af, nej nej, der er en hel del koreografi, han også er med på, samtidigt med at han køligt leverer sin vokal.
Dernæst får vi et lækkert skift over i et par af Tres' mere rap/hiphop-orienterede numre, “Black Moses” og “Nuego”, der lige giver en god stemningsmæssig afveksling. På et eller andet tidspunkt råber én i publikum, at Tres skal spille “Topdown”. Tres svarer flabet igen: “Nåh, skal jeg så bare spille mit sidste nummer og skride? Nej, det tænkte jeg nok, så slap af og vent, til jeg spiller den.” Det gør mig ret glad, da jeg for alt i verden hader folk, der råber ønsker efter kunstnere.
De sidste fem numre beder os mere og mere om at slå os godt og grundigt løs, med hænderne i vejret og alt det, der ellers hører til. Her er især “All My Friends”, Flight Facilities-samarbejdet “Lights Up” og “6 AM” nogle kæmpe højdepunkter. Der får jeg alvorligt sved på panden.
Oven på det kæmpe brag, som “6 AM” uomtvisteligt er, runder Tres hele aftenen af med det underspillede hit “Topdown”. Det fungerer pisse godt som en lækker udgang på koncerten, som en slags epilog.
Jeg træder ud af Pumpehuset og har det jævnt underligt, da jeg fuldstændig har glemt, at det stadig er mandag aften, og det er lortevejr. Tres italesatte selv under koncerten, at han havde haft en rigtig dårlig dag, men at denne koncert virkelig havde vendt humøret 180 grader. Det vil jeg gerne vende tilbage mod ham, hold kæft en gennemført koncert fra en entertainer, der virkelig gav mig den energi og eskapisme, jeg havde brug for. Det bliver ikke sidste gang, jeg tager til fest med Channel Tres.
