x

For de gode tider - En samtale med Kris Kristofferson

For de gode tider - En samtale med Kris Kristofferson

Hos et bredere publikum herhjemme huskes Kris Kristofferson muligvis bedst for sine filmroller – ikke mindst som den rebelske lastbilchauffør i 1978-klassikeren ”Convoy.” Men Kristofferson er også en af verdens største sangskrivere, hvis sange er blevet fortolket af koryfæer som Elvis Presley, Janis Joplin, Jerry Lee Lewis, Bob Dylan og vennerne Johnny Cash, Willie Nelson og Waylon Jennings.

Og ikke mindst hans to første album – ”Kristofferson” (1970) og ”The Silver-Tongued Devil & I” (1971) – står stadig som uafrystelige mesterværker med store sange som "Loving Her was Easier," "Help Me Make It Through The Night," "Sunday Morning Comin’ Down" og "For the Good Times."

I næste uge gæster 80-års-fødselaren så Danmark med koncerter i Odense, Aarhus og København – og GAFFA benyttede lejligheden til en snak med countrylegenden, som de senere år har været plaget af hukommelsestab i forbindelse med en borrelia-infektion, der gennem længere tid blev fejlbehandlet.

 

Venner og helte

Well, jeg tænker at det er på sin plads at starte med at spørge til dit helbred, alt taget i betragtning. Genvinder du stadig hukommelsen?

Ja…..jeg har det fint.

Jeg hørte engang Leonard Cohen udtale sig om hukommelsestab som et positivt aspekt ved alderdommen – ”Jeg er blevet velsignet med amnesi,” tror jeg var ordene. Sådan havde jeg aldrig tænkt på det……

Hahaha, dét er Leonard Cohen – han forstår ting, som jeg ikke gør!

Da Merle Haggard døde, havde han ikke spillet i Europa i årevis, og Willie Nelson er også en sjælden gæst på vores kanter – hvorimod du har turneret en hel del i Europa det sidste årti. Hvad ligger der bag den forskel?

Well…jeg går ud fra, de gerne vil have at jeg kommer…jeg ved det ikke….

Lisa Meyers (tourmanager og hustru, red.):  ….jeg tror det hænger sammen med, at de spiller og spillede med et stort band, som gør det dyrt at turnere. Mens Kris spiller solo…..

Det giver bestemt mening. Men på et mere generelt, og måske endda eksistentielt, plan – hvorfor turnerer du egentlig stadig så meget, når du kunne nyde dit velfortjente otium hjemme i Malibu?

Well, jeg føler at det er det, som det er meningen jeg skal gøre. Jeg tror, det er den rolle, jeg skal spille som menneske.

Det har været dejligt at genhøre dit bagkatalog i forbindelse med udgivelsen af bokssættet (16-dobbelte The Complete Monument & Columbia Recordings, som udkom tidligere på sommeren, red). Du fortalte Rolling Stone Magazine sidste år, at du selv har været ”positivt overrasket” ved genhøret med dine gamle plader, især "Borderlord" fra ’72. Kan du uddybe den oplevelse – altså af at genhøre dit livsværk?

Jeg kan ikke rigtig uddybe noget som helst for øjeblikket. Men ja, jeg nød at lytte til de gamle album.

Efter Merle Haggard døde har du udtalt, at det at kende Merle, Willie, Cash og Waylon Jennings har været en af dit livs største velsignelser. Hvorfor var de her fyre – hele outlaw-slænget – så vigtige, i dit liv og i amerikansk populærmusik?

Mine helte blev mine venner!

 

Frihedens byrde

Jeg synes det er interessant, hvordan visse begreber, koncepter og ord ændrer betydning for os i løbet af et livsforløb. Et af de helt centrale temaer i dit liv og i dit værk har været friheden – men hvad betyder frihed egentlig for dig i dag, i forhold til for fyrre år siden?

Jeg er ikke sikker på, at der er nogen forskel. For mig betyder frihed, at jeg laver lige nøjagtig det, jeg har lyst til. Og som jeg tror, jeg blev sat her på jorden for at lave.

Men samtidig synes friheden jo at være et komplekst begreb i din ordbog….du skrev den stærke sang om ”The Burden of Freedom,” og linjerne om at ”frihed er bare et andet ord for ikke at have noget at tabe” (i ”Me & Bobby McGee,” red.)….

Det er det. Og formentlig det vigtigste ord i mit liv.

Jeg vil gerne gå endnu længere tilbage i tiden, med et personligt spørgsmål, hvis du ikke har noget imod det. Din mor slog hånden af dig og kaldte dig en ”enorm skuffelse.” Hvordan tror du, at dette triste udgangspunkt har været med til at forme dit liv og din kurs som kunster?

Jeg tror, at det var en meget frigørende ting for mig. Jeg behøvede ikke at leve op til nogen andres forventninger.

Så måske det gennemgående frihedstema i dit liv og værk hænger sammen med netop det udgangspunkt?

Well, ja, det mener jeg.

Du har en god linje i en sang, hvori det hedder at ”I know some of us were born to cast our fortunes to the wind” – mens tror du egentlig på skæbne, på forudbestemmelse?

Well, jeg tror på at det var meningen, at jeg skulle lave det, jeg laver. Og jeg tror, at det var heldigt at det gik op for mig tidligt nok i mit liv til, at jeg var i stand til at leve på den her måde. Som er den kreative måde, for mig.

De senere år har du slået mig som en mand, som synes at have forliget dig med en masse ting – herunder at du muligvis nærmer dig rejsens afslutning. Men er der aspekter af tilværelsen, eller af verden, som du ikke har sluttet fred med?

Jeg kan ikke komme i tanker om, hvad det skulle være….

Jamen, det er da alle tiders!

(Fælles latter, red.) Ja, jeg føler mig meget velsignet – jeg kan ikke komme i tanker om noget, jeg ville ændre i mit liv.

 

Velsignet

Jeg har forstået, at du er en dedikeret potryger. Willie Nelson har sagt noget i retning af, at det er ”den bedste medicin mod stress og depression” – og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Men hvad giver det dig? Du har udtalt at du formentlig vil blive ved med at ryge, til de smider jord på dig. Men hvorfor?

Well, det bringer mig et godt sted hen, mentalt. Og jeg føler mig velsignet ved at det virker på den måde for mig. Det får mig til at føle mig meget frigjort.

Du nævnte i Rolling Stone-interviewet, som jeg refererede til før, hvordan din angst pludselig forsvandt for nogle år siden. Det står mig ikke helt klart, om du specifikt talte om nervøsiteten lige før du skal på scenen eller angst i bredere forstand. Men prøv at fortælle om den oplevelse – af angsten, som pludselig lettede…

Well, måske er det bare fordi jeg er så gammel! Jeg føler mig ikke truet af noget, for jeg har allerede levet livet fuldt og helt – og føler mig meget velsignet.

Hinsides det rent personlige….finder du nogen plads til håb og optimisme, når du ser på USA, på den vestlige civilisation, på vor kulturs tilstand?

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal svare på det spørgsmål. Jeg føler mig slet ikke truet….jeg føler mig meget velsignet ved at have haft frækheden til at lave det, jeg ville. Og være i stand til at leve af det.

Du har udtalt, at du næsten altid foretrækker andres udgaver af dine sange. Personligt synes jeg, at Jerry Lee Lewis version af "Sunday Morning Comin’ Down" er fuldstændig fantastisk…

Jeg er enig med dig!

….og det var netop mit spørgsmål: Hvilke er dine egne favoritter blandt de mange, mange fortolkninger af dine sange?

Jerry Lee er selvfølgelig en af dem. Willie, Johnny Cash, Waylon. En af mit livs velsignelser har været, at mine helte blev mine gode venner. Selv Mohammad Ali!

Når du ser tilbage på din karriere, nu firs år gammel, hvad betragter du så som højdepunkterne? Er der nogle album, sange, begivenheder eller koncerter, som stikker op?

Jeg skelner ikke rigtig mellem mine sange som sådan. Jeg føler mig meget velsignet ved at have været i stand til at leve af min egen kreative fantasi. Og mine helte er stadig Willie, Waylon, Johnny Cash – og Hank Williams!

Kris Kristofferson fyldte 80 år den 22. juni og udgav samme måned dobbeltalbummet ”Cedar Creek Sessions.” Han optræder i Arena Fyn i Odense den 9/9, Musikhus Aarhus den 10/9 og i DR Koncerthuset i København den 13/9.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA