x

Stort Red Hot Chili Peppers-interview: Vi er en familie

Stort Red Hot Chili Peppers-interview: Vi er en familie

Stream Red Hot Chili Peppers live fra Berlin 6. september klokken 20 dansk tid – læs mere her.

GAFFA mødte film- og slapbaslegenden Flea fra Red Hot Chili Peppers to timer før bandets Roskilde-optræden. Et af historiens største bands står tit til øretæver, men vildmanden Flea viste sig som en dybt spirituel, poetisk, sårbar, passioneret og hudløst ærlig mand. Mød ham her.

Det er Roskilde Festival i allerhøjeste potens. Personligt har jeg lige afsluttet en GAFFA Roskilde Session (interview med publikum på, red.) med Alex Vargas, øllet flyder, stemningen er høj. Bag jerntæppet, også kendt som Orange Scene, kommer en af rockmusikkens mest ikoniske instrumentalister, bassisten, trompetisten, skuespilleren, vildmanden Flea ind ad døren, med det sparsomme hår i en plamage af farver. Bandet er aktuelle med albummet The Getaway, hvor første single Dark Nessecity ligner og lyder som en klassisk Chili Peppers-kioskbasker, ikke mindst defineret af den sygeste slapbas hørt i årevis. Fleas signatur-sound. En dag med fadøl i hånden og for mit vedkommende en David Bowie-”Five Years”-T-shirt om overkroppen. Det er ikke noget, Flea overser.

– Den T-shirt, du har på. Jeg er totalt vild med det bokssæt. Jeg hørte det intenst, blandt andet Santa Monica-koncerten med Ziggy Stardust-bandet, det er fantastisk. Så kom det nye album, jeg lå og lyttede til det, og da jeg vågnede om morgenen, var han død.

Hvis du kan iscenesætte din egen afgang, må det her være den ultimative artistiske måde i nyere tid. Så vidt jeg ved, var det kun Bowies kone og Tony Visconti (producer, red.) og dennes kone, der vidste, hvor syg han var. Men hvis du ser videoerne og alt omkring Blackstar udfolder det en dødskamp.

– Ja, det var præcis det, han gjorde. Det var, som om han vidste, at han skulle dø, og så besluttede sig til, hvordan det skulle foregå og udspille sig. Jeg tror, det er sådan, det hænger sammen, men jeg kan ikke vide det. Hvilken fantastisk fyr, der begavede os med så mange ting. Han var en virkelig vigtig del af min barndom. Utroligt, igen, jeg kan ikke vide præcis, hvad der skete til sidst, men det virker, som om han fandt noget energi, og så virker han som et menneske, der tog en masse kloge beslutninger gennem sit liv.

 

Mange ansigter

Bowie var kamæleonen, der antog mange karakterer og favnende særdeles bredt musikalsk. Du har spillet med en masse artister, og oprindeligt var det trompeten og jazz, der startede det hele. Men du endte som bassist i et af verdens største rockbands, men med en noget andet tilgang end en klassisk rockfan.

– Ja, hvordan skal jeg udtrykke det? Jeg kender ingen andres tilgang, jeg kender kun min egen. Den musik, jeg voksede op med og elskede var jazz. Jeg elsker tanken om improvisation og idéen om at være fri inden for en vis struktur og være i stand til at kommunikere med mennesker og have en dyb musikalsk samtale uden at bruge ord. At have muligheden for at gøre det nu, i kontekst af et rockband, betyder alt for mig. Og lige nu i mit liv betyder musik alt. Det er det udtryksmiddel, som jeg er i stand til at elske mest rent.

På det seneste har du spillet med vildt mange mennesker. Blandt andre med Thom Yorke i Atoms for Peace og Damon Albarn. Og så ved jeg, at du har studeret musikteori meget intenst?

– Jeg elsker at spille med mange forskellige mennesker, og jeg har været så heldig at få lov til at spille med virkelig mange fantastiske musikere, inklusive de to, du lige nævner. Jeg har lige set Damon oppe scenen for en time siden med det syriske nationalorkester. Det var flot, smukt. Det varmede at se det syriske nationalorkester, de går igennem nogle hårde tider i disse år.

 

The Getaway

Det nye album lyder meget energisk, hvordan oplever du dagsformen i Red Hot Chili Peppers?

– Jeg synes, vi er godt band, men jeg har ikke et eller andet kosmisk at sige om det. Jeg synes, vi drager omsorg, er opmærksomme, vi prøver på at være gode og blive bedre. Vi fokuserer meget kraftigt på musikken og på at lave den. Det er det, og sådan har det altid været. Vi har altid gjort det på vores egen måde, vi har lavet musik, som er ægte for os. Vi har aldrig prøvet på at passe ind i nogen andres idé om hvad vi skulle være, lave eller spille.

Men I har revolutioneret musikalske genrer, det gjorde Blood, Sugar, Sex, Magik i 1991.

– Det var bare der, vi var på tidspunkt. Jeg kan ikke svare for, hvad musik gør for andre mennesker. Du lever dit liv, og når det er tid til at indspille en plade, så er du ægte i forhold til, hvor du er i livet, hvordan du har det, hvordan du befinder dig; du gør dit bedste sammen med de mennesker, du spiller med og forsøger at skabe noget, som er smukt.

 

Flea

Du er ofte portrætteret som rockens ultimative vildmand. Men jo mere jeg læser, hører og i særlig grad efter at møde dig nu, er jeg ikke i tvivl om, at du er et meget emotionelt menneske. Det gælder ikke mindst dit forhold til jeres sanger, Anthony Kiedis. Hvordan udfolder disse ting sig i dit liv i dag?

– De udfolder sig konstant og viser hele tiden nye sider. Vi vokser, vi ændrer os, vi går fremad. Du spørger til Anthony; han er et menneske, jeg er i stand til at tale med ting om, som jeg ikke kan tale med nogen andre om. Vi har været sammen meget længe, vi har mange af de samme referencer, vi voksede op i den samme by. Vi mødtes, da vi begge var 15, nu er vi 53 (Flea smiler, red.).

Hvordan vil du beskrive hjertet i Chili Peppers’ musik?

– Der er altid hjerte i den musik, vi spiller, vi prøver altid at give alt, hvad vi har. The Getaway lyder frisk i mine ører. Sådan er det, når vi spiller sangene live, og sådan føltes det, da vi indspillede pladen i studiet. Den føles frisk og rar, et pust af frisk ilt, den giver os energi og brændstof og en smuk måde at være på. Det er en mulighed for at have en smuk måde at eksistere på.

 

Ny guitarist

John Frusciante er ikke med jer længere, hvordan går det med Josh Klinghoffer?

– Det er ikke så nyt mere, Josh har været med os i seks år nu. Men med John havde vi et meget dybt sprog. Han og jeg var i stand til at skrive musik sammen meget hurtigt. Han er en stor komponist og forfatter på mange måder. Han var unik, så det tog os noget tid at etablere vores eget sprog med Josh, fordi vi var så tætte med John. Men jeg synes, vi har fundet det nu, og at det skinner igennem på den nye plade.

Du har haft en hård og vild opvækst og et liv, hvor der også har været misbrug og kaos. Meget er offentlig viden, for eksempel gennem Anthony Kiedis’ legendariske selvbiografi. Hvis du ser tilbage, kan du så sige noget om, hvordan det har påvirket din kreativitet?

– Jeg ved, at mit liv og min opvækst har været virkelig god på mange måder i forhold til, at jeg var tvunget til at finde kærlighed med mine venner på gaden, og samme sted finde en måde at eksistere på, så jeg kunne have mening og formål og være i stand til at udtrykke mig selv. Men det har også været hård for mig og gjort mange ting svære for mig, for eksempel at lære at være i et forhold og klare en masse andre ting.

Du fik også en datter ret tidligt?

– Ja, jeg har to børn  nu. Men nu har jeg lige slået op med min kæreste, og det er hårdt. Det er mange elskelige mennesker i verden, det ved jeg, men lige nu gør det ondt. Jeg er rigtig god til at være i et band, det er jeg virkelig. Men på mange andre måder forsøger jeg stadig at lære at være i verden. Det gælder i forhold og til at elske mig selv, som jeg er.

 

Roskilde 2007

De op- og nedture illustrerer på en måde dynamikken i Red Hot Chili Peppers. Nogle gange er I fantastiske, andre gange ikke., som her på Roskilde?

Var vi ikke gode sidst?

Jeg så ikke koncerten, men folk har klaget over den.

De har klaget? (med hævet stemme, red.)

Folk sagde, I jammede for meget, men jeg må nu sige, at jeg altid har elsket elementet af anarki i Chili Peppers.

– Som jeg husker det, var der helt crazy omkring Roskilde sidste gang. Vi spillede i Paris natten forinden, og så fløj vi til London for at spille til Live Earth om dagen. Så fløj vi til Danmark, for at spille på Roskilde samme aften, og som jeg husker det, havde Anthony ondt i stemmen. Tre gigs i tre lande på under 24 timer, jeg tror, vi har jammet en hel del.

I er ikke et poleret band, og det har I aldrig været.

– Nej, det er vigtigt for os at være fleksible. Hvis du vil have et band til at spille det samme hver eneste gang, jamen så gå ud og se et band, der spiller det samme hver gang, fordi vi kommer til at ”fuck around”, vi kommer til at eksperimentere, og vi kommer til at udforske. Det er, hvad musik er. Du er nødt til at løbe risici, ændre dine bevægelser, du er nødt til at gøre dig selv sårbar, rent artistisk. Hvis du vil have et band, der spiller sangene lige efter pladen, jamen så få et coverband til at gøre det. Enhver kan spille det samme hver gang, du ved, men ”what the fuck is that?”

 

Bassemand

Hvad med din tilgang til bassen? Du er en af de største nogensinde på instrumentet (Flea blev i Rolling Stone 2009 kåret som all time nummer to, kun overgået af The Whos John Entwhistle, red). Men du startede med jazz og trompet. Hvad var det, der skete, da du fik den firstrengede i hænderne?

Jeg fandt sjov, jeg fandt det at kunne forsvinde i et groove. For mig er det at spille bas en spirituel ting, jeg er bare mig selv. Alle har deres måde at spille på, deres egen måde at trække vejret på, deres egen måde at tale på. Vi føler alle glæde og smerte. Jeg prøver at være mig selv med bassen. Jeg synes, at der er mange mennesker derude, der er bedre end mig, men jeg mener, at det kun er mig, der lyder som mig, det er der ingen andre, der gør. Og det er, hvad der er vigtigt for mig, at lyde som mig selv.

Hvad med alle de andre ting, du laver, film for eksempel, jeg sidder her og taler med en af nihilisterne fra The Big Lebowski, så bliver det vist ikke meget større.

– Ha, ha, jeg lever bare mit liv. Ting kommer og går, bevæger og ændrer sig.

Så hvordan har du det i dag?

– Som jeg sagde, har jeg lige slået op med min kæreste og går igennem en svær tid, men det er okay. Jeg byder det næste velkommen.

Det virker, som om venskabet er meget stærkt i Chili Peppers, jeg kunne forestille mig, at det er en vigtig støtte for dig nu?

­– Ja, vi elsker hinanden, og her hvor jeg går igennem en hård tid, og bliver ked af det, er det virkelig godt at have mine venner med mig. Vi er en familie.

Efter mere end 30 år med Chili Peppers, er der så nogle tidspunkter, du er særligt glad for?

– Jeg ved det ikke. Jeg kan ikke se på det i små bidder på den måde. Det er mit liv, det er en ting i bevægelse og under forandring. Det er fyldt af en masse farver, følelser og energi. Jeg ser på det som: vi trækker vejret, ind og ud, verden udvider sig og trækker sig sammen. Verden bliver hård, den slapper af. Udvidelsen og sammentrækningen af universet er, hvad vi er, og sådan ser jeg på det, jeg kan ikke kigge på det i små opdelte bidder.

Og du mener, at der er mere musik i Chili Peppers?

– Ja, vi elsker hinanden, og jeg er taknemmelig. Musik er uendelig.

 

Om Flea:

Født Michael Peter Balzary i Australien 16. oktober 1962

Fik kælenavnet Flea (”loppe”), fordi han altid fór rundt og ikke kunne sidde stille som dreng. Det er blevet hængende.

Flyttede med forældrene til New York som fem-årig og rykkede efter skilsmissen med sin mor til L.A.

Stedfaren beskrives som en aggressiv alkoholiker, som blandt andet kom i ildkamp med politiet, men også en passioneret jazz-freak, der ofte inviterede musikere hjem til jam session i huset.

Fleas ungdomshelte var Miles Davis, Louis Armstrong og Dizzy Gillespie. Han var totalt uinteresseret i rock.

Blev bedste venner med Antony Kiedis i high school som 15-årig, hvilket ændrede hans musikalske perspektiv. De to har været uadskillelige lige siden.

Blev med Red Hot Chili Peppers introduceret i Rock and Roll Hall of Fame i 2012.

Jazz-freaken og trompetisten har som bassist spillet med andre artister som What is This?, Jane's Addiction, Fear og senest i Atoms for Peace (Thom Yorke), Pigface og Rocket Juice & The Moon (Damon Albarn) og har samarbejdet med artister som The Mars Volta, Tom Waits, Alanis Morisette, Johnny Cash og Young MC

Kåret som verdens næstbedste bassist nogensinde, af Rolling Stones læsere i 2009, efter John Entwhistle fra The Who, foran Paul McCartney.

Flea har optrådt i flere film som Surburbia, Back to the Future I og II, My Own Private Idaho, Fear and Loathing in Las Vegas, The Big Lebowski og flere andre.

Flea har studeret musikteori og videnskab intensivt.

Han er medstifter af Silverlake Conservatory of Music, en non-profit musikuddannelsesorganisation grundlagt i 2001 for udsatte børn.

Som John Frusciante var Flea tætte venner med skuespilleren River Phoenix og var med ham i ambulancen den 31.oktober 1993, da han døde af en overdosis.

Flea har to børn, Clara Blazary (født 1988, som har arbejdet meget med Red Hot Chili Peppers) og Sunny Bebop Balzary (2005).


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA