x

NEKROLOG: En EDM-cowboy rider ud i horisonten

NEKROLOG: En EDM-cowboy rider ud i horisonten

“Hey brother, there's an endless road to rediscover
Hey sister, know the water's sweet but blood is thicker
Oh, if the sky comes falling down, for you
There's nothing in this world I wouldn't do”

Linjerne sunget i en af Tim Berglings pletskud har fået en hul klang, nu hvor den største stjerne på den polariserende EDM-scene er blevet slukket. 20. april 2018. Avicii formåede i en alder af 21 at blive en uundgåelig del af ungdommens soundtrack, da den unge svensker brød igennem med den Etta James-samplende “Levels”. Allerede fra begyndelsen med det dansk udgivne vocal-edit af Seek Bromance udgivet som Tim Berg vidste det håbefulde talent fra Stockholm, hvordan man rammer bull's eye – ikke bare når det kommer til elektronisk dansemusik, men gennemført popmusik. Tim Bergling var pludseligt blevet en nødvendig del af den svenske tradition for musik, der appellerer universelt.

Et simpelt loop, nogle episke synths og en opløftende sangstemme var de simple komponenter, der skulle til, for at Avicii kunne blive mere end endnu en producer eller dj. Som musiker og kunstner (der bare gerne vil lave noget, som folk kunne lide) blev den simple og disciplinerede tilgang til at komponere, producere og spille for alle overalt en del af det forfald, der ledte til stress, sygdom, løfter om at pensionere sig fra dj-verdenen. Medbringende en livsstil, der forfølger mange unge mennesker, der har svært ved at sige nej.

Sådan som verdens fragmenterede musikalske miljø ser ud i dag, er det let at glemme, hvor stor en indflydelse Tim Bergling egentlig havde på populærmusik. Og særligt dansemusikken og de store festivaler, der efterhånden alle har dedikerede scener til arme i vejret og en pumpende house-bass. Sammen med de andre svenske ikoner i Swedish House Mafia, franske David Guetta og de mere kompromisløse dj’s fra Holland blev hitlister og festivaler gjort til et mekka for EDM.

Svenske Tim tog Amerika til sig. Langt mere end mange af hans nært beslægtede kollegaer og på en anden måde end Guettas omfavnelse af nutidens urban-popstjerner. “Wake Me Up” havde en markant anden lyd, men var alligevel kendetegnende i sit simple hook, der denne gang bestod af Incubus-guitarist Mike Einzigers charmerende groove og Aloe Blaccs velsmurte stemme. Der var, og er, en helt anden sjæl i den dansemusik, som Avicii efterlader os.

Du kunne stå til tilfældige fester og se mennesker i alle afskygninger føle sig unge og usårlige, alt imens de råbte, mod den nærmeste blændende lyskilde, teksten til “Hey Brother” eller “The Days”. Stemmer tilhørende Robbie Williams, Wyclef Jean og Chris Martin stemplede Aviciis opløftende musik, som noget, der nåede alle for en stund og gled gennem øregangen på selv de mest skeptiske rockister og kritiske lyseslukkere. Det var ikke mindst takket være den charmerende varme og de fængende melodier fra genkendelige akustiske instrumenter, der gjorde Aviciis musikalske univers til en form for festlig pastiche på en udefinerbar og ærkeamerikansk westernlyd. Den anbefalelsesværdige Netflix-dokumentar om Tim Berglings op- og nedture viser ikke kun historien om kunsteren Avicii fra mandens eget perspektiv, men også fra alle omkring ham. De gør klart, at her var en kunstner, der ville det bedste for sig selv, for sin musik og for sine fans.

I en alder af blot 28 er en af klub-musikkens store ikoner død. Ironisk nok for gammel til at spille med i Klub 27 og så meget desto bedre. For selv som en mindeværdig musiker er Bergling ikke støbt i samme form som dem, han deler piedestal med. Avicii var en af de særlige kunstnere, der næsten kun kan udspringe fra et gedigent pop-land som Sverige. Han havde stor respekt for det, han lavede. Han overfyldte ikke sit tragisk korte karriere med metervareudgivelser på stribe, men var omhyggelig med hver produktion.

Avicii var mere end blot endnu et ungt talent, der lod sig sluge og spytte ud igen af showbizz. Han var et unikt og nødvendigt trin mellem genrer og stilarter. En blanding af det udskældte, det samlende, det opløftende, det livsglade og det gennemførte. Hans eftermæle vil bestå langt ind i fremtiden – på dansegulve og i gennem adskillige dj-sæt verden over. Og lur mig, om ikke nogle af Aviciis spirituelle forgængere som Tiesto og Laidback Luke og efterløbere som Kygo og Matoma vil ære hans minde på Tinderbox til sommer. Et minde om, at Avicii, på trods af sin unge alder, formåede at bidrage til scenen og give entusiasterne og kollegaerne en følelse, som de aldrig havde haft før. 

"Wake us up, when it's all over" fristes man til at citere, for det er svært at begribe, når unge mennesker som Tim Berling pludseligt og uventet ikke er i blandt os længere. Æret være hans minde. 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA